Hvert år når Oscar-shortlisterne offentliggøres har jeg som ambition at skrive et indlæg hvor jeg gennemgår alle film i hver kortfilmskategori, og indtil videre er det højst lykkedes at nå igennem to ud af tre. Så jeg gør mig ingen illusioner om at jeg kommer igennem alle tre i år. Så derfor starter jeg med den kategori, hvor der er flest film tilgængelige online. Så her kommer en gennemgang af de shortlistede for bedste korte dokumentar.
De fleste er lovligt tilgængelige enten på YouTube eller på forskellige streamingtjenester. Så hvis man ellers har abonnementerne i orden, så skulle der være nok at tage fat på. Jeg har dog ikke adgang til alle streamingtjenesterne lige nu, så der er enkelte af filmene, hvor jeg ikke med sikkerhed kan sige om de er på de pågældende tjenester. Det er naturligvis nævnt herunder.
Dem jeg (lige nu) tror bliver nominerede:
The Flagmakers
Med udgangspunkt i en flagfabrik i Wisconsin, undersøger filmen større temaer omkring migration og flygtninge, når den følger dem der producerer det ærkeamerikanske symbol: Stars and Stripes.
Filmen har ikke haft et imponerende festivalliv, men det er typisk for film lavet til streamingplatforme, som denne der er produceret af National Geographic. Men filmen er dog blevet nomineret til Critics Choice.
Naturligvis er temaerne som den berører nogle aktuelle emner, som altid passer godt til dokumentargrenen af akademiet, men det der får mig til for alvor at tro på den, er filmens to instruktører. Sharon Liese har tidligere været nomineret på Sundance og Tribeca, og hun instruerer sammen med Cynthia Wade, der i 2008 vandt en Oscar i denne kategori for ’Freeheld’. Hun var også nomineret i 2013 og har også vundet på et hav af festivaler inklusive Sundance.
Flagmakers kan ses på Disney+, men dog ikke sikker, da jeg ikke pt. har Disney+
Nuisance Bear
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=kUdvgsgwvDY&w=560&h=315]
Hver vinter strømmer migrerende isbjørne igennem en lille by i Canada, hvilket tiltrækker masser af turister, der vil opleve de imponerende dyr. Filmen følger isbjørnene, og ser byen og turisterne fra bjørnenes synsvinkel. Alt sammen fortalt uden ord.
Det bliver en meget flot og fascinerende film som blandt andet har vundet Critics Choice, IDA og Aspen, mens den har været nomineret til Cinema Eye Honors, samt på SXSW, Toronto og den store dokumentarfestival IDFA.
Personligt får jeg masser af reklamer for filmen op på Facebook, så noget tyder på at de også kører kampagne for filmen. Derfor tror jeg den kan sikre sig en nominering. Eneste problem er, at der er en anden film som minder meget om den på shortlisten. Og den kommer vi til nu.
Nuisance Bear kan ses i videoen herover
Hallout
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=8mKBZ9dy5fQ&w=560&h=315]
I en periode hvert år, tager en forsker ophold i et lille skur i det nordlige Rusland. Her vil han observere hvalrosser mens de gør hvil i forbindelse med deres årlige migration.
Det er en vild film med vilde billeder som tusindevis af hvalrosser omringer hans bolig, med billeder der ligner noget fra en gyserfilm, hvor han forsøger at holde dyrene ude af hytten. Filmen har en pointe relateret til global opvarmning, som bestemt også er oppe i tiden.
Filmen har vundet priser hos AFI og på Berlin filmfestival, samt en lang række andre mindre festivaler. Instruktøren har også tidligere vundet på Sundance.
Kigger vi på priser ser ’Nuisance Bear’ ud til at stå stærkere, selvom jeg personligt finder ’Hallout’ mere fascinerende. De to film minder dog meget om hinanden både i form og indhold, så spørgsmålet er om der er plads til begge blandt de nominerede. Lige nu tror jeg på det, men jeg tror desværre at ’Hallout’ godt kunne misse nomineringen på den bekostning.
Hallout kan ses i videoen herover
How Do You Measure a Year?
Hvert år sætter en far sin datter ned og stiller hende de samme spørgsmål. Hvad er din drøm? Hvad er du bange for? Hvad er dit forhold til mig? Han filmer denne seance hvert år fra hun er to år og til hun fylder 18.
Det lyder utroligt navlebeskuende, tenderende til det kvalmende, men instruktøren Jay Rosenblatt har før formået at perfektionere den personlige dokumentarfilm. Han har blandt andet vundet på Sundance, været nomineret på Tribeca og sidste år blev han nomineret i denne kategori med filmen ’When We Were Bullies’, der også tager udgangspunkt i en hændelse i hans eget liv. Så jeg tror godt han kunne gentage det med en film som måske kan være svær at stå for, for enhver mand der har en datter, og enhver kvinde der husker det komplicerede forhold til faderfiguren.
Oveni det har filmen været udtaget til IDFA, nomineret i Locarno og har vundet en række mindre priser.
How Do You Measure a Year kan ikke ses online
38 at The Garden
På overfladen ligner det en underdog-historie om den amerikansk-asiatiske basketballspiller Jeremy Lin, der skabte røre i NBA for ca. 10 år siden. Men filmen bruger blot denne historie som løftestang for en større fortælling om amerikansk-asiater og deres selvbillede, samt omverdenens syn på dem. Det er faktisk en opløftende film om racisme. Så har man set det med.
Som nævnt tidligere har streamingtjenesternes film sjældent det store festivalliv, og sådan er det også for ’38 at The Garden’, hvis mest prominente laurbær er en udtagelse til Tribeca. Men filmen berører en overset racisme-historie, og viser hvordan omverdenens fordomme kan sætte sig i mennesker. Og selvom akademiet har et lidt anstrengt forhold til sportsdokumentarer, så tror jeg at det øgede fokus på amerikansk-asiater som ’Everything Everywhere All at Once’ har skabt, vil give denne film et løft. Men jeg anser den som værende en anelse usikker.
38 at The Garden kan ses på HBO Max
De andre shortlistede (i prioriteret rækkefølge):
Stranger at the Gate
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GPbbl1S6foM&w=560&h=315]
En tidligere marinesoldat opsluges af had til muslimer og planlægger at sprænge en amerikansk moské i luften. For at finde beviser for muslimernes lyssky aktiviteter besøger han moskéen. Og herfra tager historien en overraskende drejning.
Denne Tribeca-vindende film har kun få andre festivaler på CV’et, men instruktøren Joshua Seftel har mange festival-darlings bag sig.
Jeg var selv ret glad for denne film med en ret utrolig historie, og den opfylder kravene til et betændt tema. Jeg tror også sagtens den kunne tage en af de fem pladser.
Stranger at the Gate kan ses i videoen herover
Holding Moses
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=SdLLizKayKE&w=560&h=315]
En kvinde vil forøge familien, men da hendes søn fødes viser det sig, at han har en alvorlig kromosomfejl. Moses bliver svært handikappet, og vores hovedperson fortæller hudløst ærligt om de tanker og frustrationer det medførte. Også om de tanker man som mor helst ikke vil indrømme at have. Men det er også historien om en mor der overkommer den første reaktion og om en søn der lærer hende at elske igen.
Det er uden tvivl en rørende film med et fint festivalliv. Jeg synes dog den mangler det sidste følelsesmæssige punch, for at kunne rykke op blandt de nominerede. Men jeg vil trods alt ikke blive helt overrasket hvis den er at finde blandt de fem.
Holding Moses kan ses i videoen herover
Shut Up and Paint
[vimeo 779982589 w=640 h=338]
<p><a href=”https://vimeo.com/779982589″>Shut Up And Paint</a> from <a href=”https://vimeo.com/alexmallis”>Alex Mallis</a> on <a href=”https://vimeo.com”>Vimeo</a>.</p>
Den afroamerikanske kunstner Titus Kaphar er kendt for sine malerier med politiske og borgerrettighedsbudskaber. Men netop derfor møder han modstand i kunstverdenen. Vi følger hans kamp og hans start som filmskaber, for i filmens verden kan han komme af med sine budskaber.
Filmen er udtaget til Tribeca og har været nomineret til Cinema Eye Honors, men udover det har den ikke de store meritter.
Min tro på filmen er begrænset, men den er tankevækkende, og man skal ikke undervurdere at en stemme på filmen kan ses som en direkte støtte til Titus Kaphar, der også er instruktør på filmen.
Shut Up and Paint kan ses i videoen herover
The Martha Mitchell Effect
Martha Mitchell var gift med USA’s justitsminister og en af Nixons tætteste rådgivere. Men hun var også rapkæftet og populær i befolkningen. Dette er historien om hendes rolle i at afsløre Watergate-skandalen. En rolle der måske har været større end først antaget.
Filmen har været nomineret på Sundance og ved Cinema Eye Honors, og for en politisk nørd som mig, er det en virkelig lækkerbisken. Men jeg ved at jeg ikke nødvendigvis repræsenterer flertallet, og der nok er mange der vil se den som en lidt for klassisk arkiv-dokumentar.
The Martha Mitchell Effect kan ses på Netflix
Anastasia
Anastasia er en af de få russere, der tør kæmpe mod Putin og hans regime. Men hendes kamp er ikke kommet uden omkostninger. Omkostninger som også har ramt hendes børn og hendes familie. I dokumentaren følger vi hendes kamp.
Filmen har været vist på Telluride og nomineret på Toronto, men har ellers ikke haft er stort festivalliv. Til gengæld er det en yderst aktuel problemstilling, hvor man har mulighed for at vise sin støtte til hovedpersonen gennem en stemme på filmen. Omvendt har dokumentargrenen også mulighed for at stemme på den lange dokumentar ’Navalny’, som nok også må ses som en mere potent fuckfinger til Putin.
Anastasia kan ses på Paramount+, men da jeg ikke pt har tjenesten, skal jeg ikke sige det med sikkerhed.
As Far as They Can Run
Tre unge handikappede fra Udkantspakistan, melder sig til et løbeprogram for handikappede, for at ændre omverdenens syn på dem.
Jeg kan ikke finde så meget om denne film, men det ligner at festivallivet har været ret lille, selvom instruktøren tidligere har vundet på Sundance og i Berlin. Derfor er det også svært at sige præcis hvor gode chancerne er for denne film. Men at dømme ud fra traileren er det en film der appellerer til følelserne, hvilket altid hjælper. Tematikken har naturligvis en appel, men spørgsmålet er, om filmen er god nok, og om filmskaberne er gode nok til at gøre opmærksomme på dem selv.
As Far as They Can Run kan ses på Paramount+
American Justice on Trial: People v. Newton
Et medlem af Black Panthers skød og dræbte en politimand i 60’ernes Oakland. Herefter fulgte en retssag, der ikke blot handlede om liv og død, men om hele det amerikanske retssystem.
Filmen har ikke det store festivalliv, men et potent emne og selvom det er en form for arkiv-dokumentar, har den også nogle af datidens aktivisters nutidige syn på sagen. Det gør den interessant, men jeg tror også at man efterhånden er nået et vist mætningspunkt for Black Panther-film. Altså rigtige Black Panther-film, ikke det der Marvel-fjolleri.
American Justice on Trial: People v. Newton kan ikke ses online
Angola Do You Hear Us? Voices From a Plantation Prison
En afroamerikansk skuespillerinde og forfatter opfører et teaterstykke i USA’s største fængsel. Et fængsel der samtidig er bygget ovenpå en gammel plantage fra slavetiden. Det er en oplevelse der sætter tanker i gang.
En visning på Telluride er nok det største filmen har opnået, men selvom temaet er et der godt kan ramme en del medlemmer, så tror jeg der er andre film om sortes rettigheder, der vil suge stemmer fra denne film.
Angola Do You Hear Us? Voices From a Plantation Prison kan ses på Paramount+
The Elephant Whisperers
To elefantpassere i det sydlige Indien finder kærligheden til dyrene og hinanden. En kærlighed der sættes på prøve, da de må tage afsked med deres yndlingselefant.
Det er en Netflix-film uden festivaler og fra en debuterende instruktør. Filmen vækker ikke de store følelser, og historien og det visuelle udtryk er set mange gange før. Samtidig er der flere dyredokumentarer på shortlisten, som jeg tror vil trække naturstemmerne.
The Elephant Whsiperers kan ses på Netflix
Happiness is £4 Million
En nyuddannet kinesisk journalist får til opgave at interviewe en af landets største boligspekulanter. Det bliver en samtale der viser de store ændringer der sker i landet, og som vil få journalisten til at stille spørgsmålstegn ved hendes eget verdensbillede.
Der er ikke så meget at komme efter her. Filmens bedste festival er Sheffield og instruktøren har tidligere været nomineret til en Gotham Award som det største. Samtidig er filmen en smule rodet efter min mening, og jeg synes ikke helt at den formår at stille så store spørgsmål som den gerne vil. Det vil overraske mig, hvis den bliver nomineret.
Skriv et svar