
Så er det endnu engang blevet tid til den årlige men knap så traditionsrige Award Talk Robertforudsigelses-konkurrence, hvor DU kan vinde æren som årets Robert champ! Med æren følger ingen form for materielle goder eller kontanter, men blot den enkle vished om at man er Danmarksmester i Robertgætterier.
Det er tredje år konkurrencen kører. Det første år endte fem brugere på en delt førsteplads med 54% rigtige (dette år blev der kun gættet i filmkategorierne), mens Emil (efternavn ukendt) vandt sidste år med 56,3% samlet og 68% i filmkategorierne, mens Mikkel Loldrup Larsen vandt tv-kategorierne med 57,1% rigtige.
Slår man alle brugernes gæt sammen, formåede de det første år (2019) at få 75% rigtige (i filmkategorierne), mens det sidste år kun blev til 60% i filmkategorierne, 28,6% i tv-kategorierne og 53,1% samlet. Dermed kan vi konkludere at Robert er total uforudsigelig. Og derfor skal vi gætte.
Du kan forudsige i både film- og tv-kategorierne, eller du kan nøjes med én af dem. Vi kårer både en vinder for filmkategorierne, tv-kategorierne og en samlet vinder.
Klik her for at åbne forudsigelsesformularen i et nyt vindue.
… eller udfyld den nederst på siden.
Resultaterne offentliggøres naturligvis her på siden sammen med vinderne efter Robertuddelingen.
Mine egne forudsigelser vil komme i løbet af ugen.

Skriv et svar