Årets Oscarshow har haft en meget kaotisk optakt, og derfor tror jeg at der er rigtig mange både i og udenfor akademiet der bare er glade for at showet er overstået og vi kan rykke videre mod næste års show, og i mellemtiden vælge en ny formand for akademiet. Næste års show er dog flyttet frem til starten af februar, hvilket er en ret voldsom ændring, men det må vi bekymre os om, om et par dage. Lige nu skal vi kigge på de gode og de dårlige sider ved årets Oscarshow. Ikke så meget på hvem der vandt og om man er enig eller uenig, for det kan sådan set være ligemeget nu. Men vi skal kigge på selve showet som underholdning og hyldest til Hollywood og filmmediet. Og lad os beholde ja-hatten på, og starte med det gode.

Det gode – Musiklegender redder showet

Selvom aftenen startede med nogle lidt mærkværdige takketaler fra folkene bag bedste dokumentar (Free Solo) og bedste Makeup og hår (Vice), hvor ingen rigtig turde at sige noget, så endte vi dog med et ret fint niveau på talerne. Dels synes jeg at Rami Malek (Bohemian Rhapsody) gjorde det godt med en velforberedt tale, mens Olivia Colman (The Favourite) holdt en sød og sjov tale, hvor hun viste at hun var ligeså overrasket som resten af os. Eller også er det bare sådan Olivia Colman altid er. Det kunne jeg godt forestille mig. De tre taler af Alfonso Cuaron (Roma) var også gode, og så bliver jeg også nødt til at fremhæve de tre kortfilmsvindere som hver især gav gode taler med noget på hjerte.

Rent showmæssigt er det lidt svært at finde så meget, men jeg vil alligevel fremhæve de to musiknumre der stak ud. Dels åbningsnummeret med Queen, som dog ikke helt lod til at kunne holde publikum stående under hele deres optræden, men som trods alt fik hele rummet til at rocke med. Desværre valgte man så at klippe til den traditionelle intro derefter, i stedet for at lade showet ride videre på det momentum Queen lige havde skabt. Og så var vi tilbage til nul igen.
Så var der naturligvis også den meget ventede fremførelse af Shallow fra ’A Star is Born’ hvor Bradley Cooper og Lady Gaga levede op til forventningerne.

Et af de få indslag der ikke handlede om de nominerede film var en præsentation af det nye storstilede filmmuseum, som akademiet har opført. Museet åbner i slutningen af 2019 og har været mange år undervejs, og det har været et projekt som er løbet ind i mange vanskeligheder og blevet dyere end forventet. Selvom indslaget mest af alt lignede en reklame, så synes jeg alligevel at det var positivt på et personligt plan, for jeg er en af dem der glæder sig som en lille dreng til at komme over og besøge det så snart det står færdigt. Så det var faktisk et af de få indslag der fik mig til at hoppe i sæddet.

De dårlige – Ironisk Oscarshow

Lad mig starte med observationen om at det er lidt ironisk at prisuddelingen der hylder de bedste og mest talentfulde mennesker i showbiz faktisk ikke var et særlig godt show. På samme måde som ironien i at ’The Favourite’ tabte alle de kategorier hvor den var favorit, og vandt sin eneste Oscar i en kategori hvor den ikke var favorit. Og det mindst overraskende ved aftenens resultater var at der var så mange overraskelser. Men det er bare nogle sjove observationer og ikke noget dårligt.

Showet var i år virkelig barberet ned til essensen, som er ren hardcore prisuddeling. Stort set ingen underholdende indslag udover de obligatoriske som de nominerede for bedste sang, In Memoriam, højdepunkter fra Govenors Awards og Sci-Tech Awards og præsentation af alle nominerede til bedste film. Og det er ærgerligt. For det der gør Oscar fantastisk er når showet hylder Hollywood of filmmediet, og det var stort set fraværende ved årets show, som kun bød på to indslag der ikke falder ind under ovenstående: En reklame for akademiets eget museum og en optræden fra Queen. Selvom jeg kunne lide begge indslag, er det ikke ligefrem noget man sidder og svælger i. Selv højdepunkterne fra Governors Awards og Sci-Tech Awards var lidt forhastede, og modtagerne af disse priser nåede ikke at blive ordentlig hyldet i salen. Igen, meget ærgerligt. In Memoriam segmentet var ligeledes fladt og forhastet, men det har været et generelt problem med dette segment i en del år efterhånden. Det er blevet en parade af portrætfotos af folk, som man trods alt skal være meget filmnørdet for at kende. I hvert fald for de flestes vedkommende. Og det er også ærgerligt, for går vi 10-15 år tilbage var dette segment et der kunne få enhver filmnørd til at fælde en tåre fordi det var smukt klippet og man gav alle tid til at blive hyldet med et klip, eller i det mindste en visuel fremstilling af hvilke film der var deres karrieres højdepunkter. Og så brugte man levende billeder af dem i stedet for stills. Det fungerer så meget bedre.

Selve showet, scenografien og kamerabevægelserne virkede heller ikke helt gennemtænkt. Jeg har for eksempel aldrig før i de ca. 20 år jeg har set Oscarshowet set så mange assistenter eller stage hands (eller hvad vi nu kalder dem) på scenen under showet. Mest grotesk var det i optakten til fremførelsen af Shallow, hvor man et kort øjeblik troede at de skulle fremføre den med et symfoniorkester, men det viste sig blot at der skulle ca. 20 mand til at rulle et flygel ud på scenen. Det har man tidligere år klaret gennem scenografien hvor instrumenterne har stået på en platform der er blevet rullet ud. Ofte når vinderne var på vej ud af scenen var de ved at gå i vejen for de folk der skulle præsentere den næste pris, og apropos vinderne tror jeg aldrig jeg har set så mange vindere blive skåret af og fået lukket for mikrofonen. Det var ikke fedt.

Man havde droppet værten (mere eller mindre frivilligt) og lagt op til at showets ”presenters” skulle bære mere, men med undtagelse af starten med Tina Fey, Amy Poehler og Maya Rudolph så blev der ikke gjort alvor af den trussel. Man havde også valgt at inkludere stjerner som ikke kom fra filmens verden, men det virkede helt absurd at Serena Williams eller et medlem fra Rage Against the Machine pludselig står på scenen og bruger deres taletid på at forklare en marginal tilknytning til det emne som den film de skal præsentere handler om. Man skulle nok have valgt en del flere komikere som presenters hvis showet skulle have klaret sig uden vært. Lidt symptomatisk var den mest underholdende presenter nok Melissa McCarthys kaninhånddukke. Så måske den er i spil som vært til næste år.

Selvom man havde gjort alt for at skynde sig igennem og afkortet klippene i mange kategorier, så gik showet alligevel ca. 20 minutter over tid, så lektien må være at Oscarshowet skal stiles efter at vare 3 ½ time, for ellers er der ganske enkelt ikke plads til showdelen. Så årets Oscarshow var mere intetsigende end det var dårligt, og det er næsten det værste. For jeg ville trods alt hellere have set et tåkrummende dårligt show ala 1989 end et der bare faldt fladt på maven.
Alt dette gjorde at jeg ikke engang har tid til at harcelere lidt over det dilettantteater der udspillede sig i TV2s studie igen, igen. Jeg skal dog sige at tilføjelsen af Aske Bang var rigtig god, jeg ville bare gerne have hørt ham tale lidt mere filmfagligt.