Så er årets Oscaruddeling så tæt på at man kan lugte den, og det betyder naturligvis at de endelige forudsigelser skal laves. Jeg tror at jeg er landet hvor jeg vil i de fleste kategorier, men der er mulighed for at jeg ændrer holdning helt frem til uddelingen. Så tjek evt. mine opdaterede forudsigelser på Goldderby.

Jeg skylder måske lige at sige, at hvis der i teksten står en forkortelse som ADG, CDG, ACE, ASC, DGA eller lignende, så kan du trygt gå ud fra at det er det guild (branchesammenslutning) som hører til den pågældende kategori.

Men lad os springe ud i det.

Bedste film

Vinder: Nomadland
Runner up: Minari

Hvis vi kigger på statistikken så har den film med flest kritikerpriser vundet syv af de seneste 11 år, som er de år der har været en vægtet stemmeseddel. I år er filmen med flest kritikerpriser ’Nomadland’. Samtidig har den vundet BAFTA, PGA, Golden Globes og Critics Choice. Selvfølgelig er der mange der har talt om BAFTA forbandelsen fordi de seneste seks BAFTA-vindere ikke har vundet Oscar, men de seneste seks år har det også stået mellem to film, med en favorit og en klar førsteudfordrer. Det er der ikke i år. Det er min fornemmelse at den film med næststørst opbakning er ’Minari’, men også film som ’Judas and the Black Messiah’, ’Sound of Metal’, ’Promising Young Woman’ og ’The Father’ lader til at have god opbakning. Min fornemmelse på de stikprøver forskellige medier har taget fra ”secret Oscar voters” er, at ’The Trial of the Chicago 7’ ikke kommer til at have nok top 3 stemmer til at komme med forbi de første par runder, så den har jeg ikke den store fidus til i denne kategori, selvom mange mener noget andet. Det er dog en rimelig markant rydning af bordet som ’Nomadland’ har foretaget, så jeg vil mene at det bliver den der tager Oscar. Men fordi der er så mange der bejler til en topposition, så kan afstemningen blive en stor rodebutik, og man skal ikke blive super overrasket hvis vi ser en overraskelse i denne kategori, selvom jeg godt kan høre at det er lidt selvmodsigende.

Bedste instruktør

Vinder: Chloe Zhao (Nomadland)
Runner up: Lee Isaac Chung (Minari)

Det burde være en af de sikreste priser på aftenen. Selv folk der ikke var vilde med ’Nomadland’ har rost Zhao for hendes instruktion, og hun har også vundet alt der kan vindes i løbet af sæsonen. I forhold til Vinterbergs chancer, så ser de ret små ud. Jeg tror helt sikkert der er akademimedlemmer der er så vilde med ’Druk’ at de stemmer på ham, men bare ikke nok. Det er heller aldrig sket at bedste instruktør er blevet vundet af en film der ikke var nomineret til bedste film….hvis vi altså ser bort fra den anden Oscaruddeling hvor der ingen officielle nominerede var.

Bedste kvindelige hovedrolle

Vinder: Carey Mulligan (Promising Young Woman)
Runner up: Andra Day (The United States vs. Billie Holiday)

Det er en historisk situation at de fem priser der er blevet uddelt ved Critics Choice, Golden Globes, BAFTA og SAG er gået til fem forskellige personer. Fire af dem er endda nomineret til Oscar. Jeg har en længere udredning om denne situation og kategorien i et tidligere indlæg. Men selvom Day har vundet Golden Globes som traditionelt er den der lægger sig mest op af Oscar, så tror jeg alligevel at vi skal kigge på nogle andre faktorer end statistik. JA, du læste rigtigt! Mulligan har en altoverskyggende hovedrolle i filmen, som er blandt top bejlerne til bedste film, i en film som folk lader til enten at elske eller hade. Og især det at den deler folk er en fordel for Mulligan. For godt nok er der mange der ikke kan lide filmen, men der er ikke den éne kandidat som de så stemmer på i stedet. Deres stemmer bliver spredt ud, men dem der til gengæld elsker filmen vil helt sikkert stemme på Mulligan. Den eneste anden af præstationerne der har dette er McDormands præstation i ’Nomadland’. Men hvor meget af succesen for ’Nomadland’ tilskrives instruktionen, så er det der primært fremhæves i ’Promising Youg Woman’ netop Mulligan. Måske også fordi Mulligan giver en præstation der spiller på rigtig mange tangenter, hvor man kan sige at en del af de andre præstationer i kategorien dykker ned i ét aspekt som de udforsker til bunds. Samtidig er Mulligans rolle en del anderledes end hvad vi plejer at se fra hende, og det kan helt sikkert også være med til at slå benene væk under mange medlemmer. Mulligans figur i filmen er også en man hepper på hele vejen igennem, selv på tidspunkter hvor man godt ved man ikke burde. Så det at vi kan lide hendes rolle vil også spille ind. Samtidig kan man bruge udelukkelsesmetoden og sige at jeg ikke tror på Vanessa Kirby (Pieces of a Woman) fordi hun endnu ikke har vundet noget, og fordi hendes film er mega deprimerende og nok især ikke vil score mange point hos akademiets ældre mandlige medlemmer. Viola Davis (Ma Rainey’s Black Bottom) er jo rent faktisk en birolle, så når man kombinerer det med at mange folk ikke er særlig glade for filmen, så tror jeg heller ikke det bliver denne gang hun vinder sin anden Oscar. McDormand (Nomadland) kan godt vinde, men det vil være hendes tredje Oscar for skuespil og det er ikke en klub man skriver sig ind i så let. Så jeg tror de udskyder hendes kroning. Day er helt sikkert en mulighed fordi hun er et friskt pust og hun spiller en legende, men filmen er ikke nomineret til andet, så mine penge er stadig på Mulligan. Men alle fem navne kan sagtens ligge i konvolutten, og måske får vi endnu en uafgjort.

Bedste mandlige hovedrolle

Vinder: Chadwick Boseman (Ma Rainey’s Black Bottom)
Runner up: Anthony Hopkins (The Father)

Bosemans død har jo gjort at denne kategori også er i en lidt underlig situation. For nok har han vundet det meste indtil videre, men han har vundet det for en film der ikke er særligt vellidt og hvor flere har sat spørgsmålstegn ved om han ville have vundet prisen hvis han stadig havde været i live. Han er dog umiddelbart hjulpet af, at der indtil videre ikke har været en klar nummer to. Mange fremhæver både Riz Ahmed (Sound of Metal) og Anthony Hopkins (The Father). Der lader dog nu til at danne sig en konsensus om at Hopkins er nummer to på listen, men det er lidt sent det sker. Så jeg tror at dem der ikke hopper på Boseman kommer til at sprede sig ud med stemmer på både Hopkins og Ahmed, og så ender Boseman med at tage den. Man skal dog ikke undervurdere de mange internationale medlemmer, som måske ikke på samme måde føler at de skylder Boseman en hyldest, og disse stemmer kunne måske godt finde på at gå til Hopkins som efter sigende skulle levere sin hidtil bedste præstation. Der er ved at ske en opbygning af buzz omkring Hopkins og jeg kunne godt finde på at skifte til ham, men det kommer meget an på hvordan buzz ser ud i løbet af weekenden.

Bedste kvindelige birolle

Vinder: Yuh-Jung Youn (Minari)
Runner up: Glenn Close (Hillbilly Elegy)

Jeg har disikeret denne kategori lidt mere detaljeret i et tidligere indlæg. Men kort fortalt har Youn vundet de stærke priser fra BAFTA og SAG, mens Maria Bakalova (Borat Subsequent Moviefilm) har vundet Critics Choice og Jodie Foster (The Mauritanian) vandt Golden Globes, men uden at blive Oscarnomineret. Det lader til at der har dannet sig en konsensus om at Youn tager prisen og hendes charmerende tale ved BAFTA har helt sikkert hjulpet. Jeg vil dog ikke afskrive Glenn Close fuldstændigt, for jeg tror der er mange der  gerne vil råde bod på den mindre ydmygelse hun måtte igennem da hun ikke vandt for ’The Wife’. Og i en kategori der godt kunne blive tæt, så vil det være muligt for hende at overhale indenom. Men ’Hillbilly Elegy’ er ikke en særligt vellidt film, så jeg tvivler lidt på at det bliver i år hun får den. Desværre.

Bedste mandlige birolle

Vinder: Daniel Kaluuya (Judas and the Black Messiah)
Runner up: Sacha Baron Cohen (The Trial of the Chicago 7)

Alle de store priser er gået til Kaluuya i år, så jeg vil tro at han også får en Oscar for sin fremragende præstation. Han er også med i den nok mest vellidte film i denne kategori. Så vellidt at akademiet har valgt at nominere begge filmens hovedroller i denne birolle-kategori. Netop derfor har der også været spekuleret i et split mellem Kaluuya og LaKeith Stanfield som også er nomineret for samme film. Der lader dog til at være en overvældende konsensus om at dem der kan lide filmen går med Kaluuya. Og hvis Stanfield skulle have en chance burde han også være dukket op ved andre uddelinger. Han har kun været nomineret til én anden pris, hvilket var Black Reel Awards, som man ikke lige skal lægge det store i.

Bedste adapterede manuskript

Vinder: Nomadland
Runner up: The Father
[EDIT: jeg har på selve Oscardagen valgt at bytte rundt, så ‘The Father’ bliver nummer et, da den netop har fået enormt meget buzz efter afstemningen lukkede.]

Statistikken siger at det står mellem ’Nomadland’ og ’The Father’ da det er de to eneste der også er nomineret til bedste film. I de 23 år denne kategori er blevet uddelt i den form den har nu (eller en der ligner), er det kun sket to gange at vinderen ikke har været en bedste film nomineret. Det er et væsentligt andet billede for originale manuskript, men i denne kategori taler statistikken sit klare sprog. Der er heller ikke super meget andet der taler for at det skulle blive nogle af de andre nominerede, så lad os fokusere på de to favoritter.

’Nomadland’ vandt Critics Choice der siden 2010 har haft den samme vinder som Oscar 4 gange. Den vandt også USC scripter awards som har delt vinder med Oscar 8 gange siden 2010. Dog har de sidste to vindere af USC ikke vundet Oscar. Af de store har ’The Father’ blot vundet BAFTA, som har delt vinder med Oscar 5 gange siden 2010. Lægger man så til at BAFTA har det med at favorisere briterne, så virker ’Nomadland’ umiddelbart stærkest.

Når det så er sagt, så er der en masse kærlighed mod ’The Father’ og det vil nok være den eneste oplagte chance for at give filmen en Oscar. Eller sådan føltes det i hvert fald indtil Hopkins begyndte at opbygge buzz. Samtidig har der været meget snak om improvisationen i ’Nomadland’, hvilket helt bestemt ikke taler for den i en manuskript-kategori. Hvor vigtigt dette er, har jeg svært ved at sige da jeg ikke har haft mulighed for at se ’Nomadland’ endnu. Jeg har virkelig lyst til at sige at ’The Father’ vinder, men lige nu spiller jeg sikkert og går med ’Nomadland’.

Bedste originale manuskript

Vinder: Promising Young Woman
Runner up: The Trial of the Chicago 7

I tiden med op til 10 nominerede for bedste film er det aldrig sket at fem af disse har været nomineret for bedste originale manuskript. Men det er tilfældet i år, hvilket også gør det svært at udelukke nogen. Kun to af filmene har dog været nomineret til både Critics Choice, Golden Globes, WGA og BAFTA, og det er ’Promising Young Woman’ og ’The Trial of the Chicago 7’. ’Promising Young Woman’ har vundet Critics Choice, WGA og BAFTA, mens den tabte til Aaron Sorkin og ’The Trial of the Chicago 7’ ved Golden Globes. Så det lader til at ’Promising Young Woman’ er favorit. Det er også det manuskript der med rette er blevet omtalt som det mest originale, som tager den ene drejning efter den anden. Det er klart at der er nogle der ikke kan lide dette, men jeg tror at der er så stor opbakning til filmen at det også ses i denne kategori. Naturligvis er mange glade for Sorkin, men lige denne film lader ikke til at være hans mest vellidte.

Skulle man kigge efter en lille overraskelse kunne det være ’Minari’. Hvis den skulle gå hen og vinde bedste film, kan det første lille tegn på det være en sejr i denne kategori.

Bedste fotografering (Cinematography)

Vinder: Nomadland
Runner up: Mank

En af de ting som ’Nomadland’ i høj grad roses for er fotograferingen, så jeg tror også den løber med prisen her. Det bakkes op af at den har vundet Critics Choice og BAFTA. Især BAFTA er interessant da vi skal helt tilbage til 2012 for at finde sidste gang BAFTA vinderen ikke løb med Oscaren. ’Mank’ har godt nok vundet guildprisen ASC, men de seneste 10 år har det kun været halvdelen af ASC-vinderne der også har vundet Oscar. Det at være nomineret til ASC er til gengæld vigtigt, da kun to Oscarvindere for fotografering har vundet uden at have været nomineret til ASC (’Glory’ i 1990 og ’Pan’s Labyrinth’ i 2007). Den eneste i årets felt der ikke var ASC-nomineret var ’Judas and the Black Messiah’. Så selvom der lader til at være stor opbakning til filmen har jeg svært ved at se den blande sig her. Men ’Mank’ kunne godt blive overraskelsen, selvom det er sjældent at sort hvide film vinder kategorien, på trods af at de ofte bliver nomineret.

Bedste kostumer

Vinder: Ma Rainey’s Black Bottom
Runner up: Emma

Normalt ville jeg altid sige at kombinationen af de største kjoler og de fleste kjoler vinder, men i år ser det lidt anderledes ud. ’Ma Rainey’s Black Bottom’ har vundet Critics Choice, BAFTA og CDGs period-kategori, så den ligner et oplagt bud på en vinder. Godt nok er det kun halvdelen af de 10 seneste Oscarvindere der også vandt ved CDG, men kombinationen af de tre er ret stærk. Så selvom de mere eller mindre har det samme tøj på i hele filmen og flertallet af skuespillerne er mænd og dermed ikke har kjoler på, så lader det til at ’Ma Rainey’s Black Bottom’ vil overtrumfe almindelig Oscar-logik. ’Emma’ eller ’Mulan’ ville nok være dem der med normal Oscar-logik ville ligge til at vinde, men jeg tror ikke nok folk har set ’Emma’ og jeg tror heller ikke at nok folk kan lide ’Mulan’ til at nogle af dem kan vinde. Og når britiske ’Emma’ ikke engang kan vinde BAFTA foran den amerikanske ’Ma Rainey’s Black Bottom’, så er udsigterne til en Oscar ligeså sorte som Ma Raineys bagdel.

Bedste klip

Vinder: Sound of Metal
Runner up: The Trial of the Chicago 7

De seneste 9 år har kun fire Oscarvindere også vundet en pris ved ACE, men før det var der 10 år hvor alle Oscarvindere også havde vundet ved ACE. Så en af organisationerne har bevæget sig væk fra den anden. Derfor betyder det heller ikke så meget at ’The Trial of the Chicago 7’ har vundet netop denne pris foran ’Sound of Metal’. ’Sound of Metal’ vandt BAFTA foran alle de andre nominerede, da de BAFTA-nominerede var præcis de samme som hos Oscar. Og ved Critics Choice blev den uafgjort mellem ’Sound of Metal’ og ’The Trial of the Chicago 7’, så det ligner de to der skal kæmpe om det. Traditionelt klarer film med eller om musik sig godt i denne kategori, hvilket kunne være en underbevidst fordel for ’Sound of Metal’. Problemet er at ’Sound of Metal’ rent faktisk ikke har så meget musik i sig, så alt det der normalt gør musikfilm til kæledækker i denne kategori har den ikke. Til gengæld har den en klipning der i endnu højere grad end normalt er med til at fortælle historien. ’The Trial of the Chicago 7’ er en mere traditionel favorit i denne kategori, hvor flere historier flettes sammen og der krydsklippes meget mellem handlingsforløb. Jeg tror dog i sidste ende at ’Sound of Metal’ har flere der bakker op om den, men jeg vil umiddelbart sige at denne kategori er så tæt på 50/50 som den kan være.

Bedste sminke og hår

Vinder: Ma Rainey’s Black Bottom
Runner up: Pinocchio

Siden Make up & Hair Stylist’s Guild (MHG) begyndte at uddele priser igen i 2014, har samtlige Oscarvindere også været at finde blandt de film med allerflest priser ved MHG. Ingen har nogensinde vundet mere end tre priser ved MHG, så de to priser ’Ma Rainey’s Black Bottom’ har vundet må siges at være ret flot. Den måtte dele pladsen som mest præmierede med ’Birds of Prey’, men da den ikke blev Oscarnomineret, så må ’Ma Rainey’s Black Bottom’ nok løbe med favoritværdigheden. ’Pinocchio’ vandt MHG for bedste special effects makeup, og arbejdet i denne skulle være helt fantastisk. Desværre tror jeg ikke at nok medlemmer har set den til at den har så stor en chance. Det er helt sikkert en kategori hvor der godt kan komme en overraskelse, men jeg tror stadig sandsynligheden er for lille til at jeg vil satse på det.

Bedste scenografi (production design)

Vinder: Mank
Runner up: Tenet

Jeg har valgt at lægge mig fuldstændigt i statistikkens vold her. De seneste 7 år har man nemlig skulle finde Oscarvinderen blandt de tre ADG-vindere, som i år var ’Mank’, ’Tenet’ og ’Da 5 Bloods’. Da kun ’Mank’ og ’Tenet’ er Oscarnominerede, må det stå mellem dem. ’Mank’ har vundet BAFTA, som godt nok ikke har været helt perfekt i forhold til Oscar de seneste år, men fælles for hver gang BAFTA har valgt en anden vinder er, at BAFTA i de tilfælde har valgt en britisk vinder. Så derfor ser jeg det som en styrke at ’Mank’ vandt over briterne. Da ’Mank’ samtidig vandt Critics Choice, så tror jeg den er ret sikker på en Oscar. Oveni det så klarer film der foregår tilbage i tiden sig generelt bedre i kategorien end film der foregår i nutiden, hvilket også er en fordel for ‘Mank’.

Bedste score

Vinder: Soul
Runner up: Da 5 Bloods

De seneste 20 år er det sket 7 gange at samme film har vundet Critics Choice, Golden Globes og BAFTA, og kun én gang har den film ikke vundet Oscar. Og det år var det ’Memoirs of a Geisha’ der vandt alle tre men tabte til ’Brokeback Montain’ ved Oscar. Måske fordi man mente at John Williams allerede havde nok Oscars. Hvem ved? I år har ’Soul’ vundet alle tre og det er en film der har musik som omdrejningspunkt, så jeg vil tro at den er ret sikker på at vinde. Mit bud på en overraskelse kunne være ’Da 5 Bloods’ da dette er den eneste kategori hvor fans af filmen har mulighed for at stemme på den. Jeg tror dog stadig at ’Soul’ har flere fans.

Bedste sang

Vinder: Husavik (Eurvision Song Contest: The Story of Fire Saga)
Runner up: Io Si (The Life Ahead)

Denne kan gå til en hvilken som helst af de nominerede. Mange tror på Speak Now fra ’One Night in Miami’ fordi Leslie Odom Jr. synger, og man tror at hans skuespilpræstation i filmen vil tilføre nogle stemmer i denne kategori. Det er ikke en dårlig teori, men jeg vil vove den påstand at de tre aktivistiske sange fra henholdsvis ’One Night in Miami’, ’Judas and the Black Messiah’ og ’The Trial of the Chicago 7’ måske kommer til at kannibalisere stemmer fra hinanden. Så vil der være dem der stemmer på ’The Life Ahead’ fordi Diane Warren nu har fået sin 12. nominering uden at have vundet endnu. Den tror jeg lidt mere på, for i et år hvor der ikke er en oplagt sang at stemme på, så kan der være mange der ser det som en mulighed for endelig at give den til Warren. Lige nu har jeg den sang på anden pladsen, men jeg kan godt finde på at ændre det. Jeg har valgt Husavik fra ’Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga’ som min nummer et fordi det er den eneste sang der ikke kører henover rulleteksterne, men rent faktisk spiller en aktiv rolle i filmen. Jeg har også ladet mig fortælle at når akademiets medlemmer logger ind i akademiets system for at høre sangene, så kommer de op som video fra det sted i filmen de bliver brugt. Det vil sige at de kommer til at se fire videoer med rulletekster og en video der rent faktisk er fra dele af en film. Samtidig er Husavik en markant anderledes sang end de andre nominerede, så den vil på alle måder stå ud i hukommelsen når medlemmerne skal stemme. Derfor tror jeg på den lige nu, men jeg har allerede ændret holdning flere gange, så der kan ske meget inden uddelingen.

Bedste lyd

Vinder: Sound of Metal
Runner up: Greyhound

Som noget nyt har akademiet i år slået kategorierne mixing og sound editing sammen til én kategori. Så efter at have været delt op i to kategorier siden starten af 80’erne er det svært at bruge meget statistik og data på denne kategori. På den positive side betyder det dog at vi har rigtig mange priser at gå ud fra. Vi kan nemlig både kigge på CAS som hylder sound mixing, MPSEs tre hovedkategorier der hylder sound editing samt AMPS og BAFTA der bare hylder lyd samlet. Spørgsmålet kommer dog til at være hvordan akademiets medlemmer vægter sound mixing mod sound editing. Kigger vi på BAFTA og AMPS og sammenholder med hvem der vandt henholdsvis sound mixing og sound editing, så tyder det på at dem der stemmer ved BAFTA og AMPS oftest har stemt på sound mixing vinderen fremfor sound editing vinderen. Det vil sige at vi nok skal vægte CAS en smule højere end MPSE. CAS-vinderen blev ’Sound of Metal’, som i øvrigt også vandt AMPS og BAFTA. Ved MPSE var den nomineret i to af de tre hovedkategorier, men vandt intet. Den eneste anden af de nominerede som har vundet noget i hovedkategorier er ’Greyhound’ som vandt Effects/Foley kategorien ved MPSE. Derudover har ’Soul’ vundet i animationskategorien ved både CAS og MPSE. Men selvom animationsfilm ofte bliver nomineret i lydkategorier, så vinder de aldrig. Så jeg tror ’Sound of Metal’ tager den, både på grund af tidligere priser, men også fordi at lyd er så vigtig en del af filmen og dens fortælling. Det bliver virkelig brugt godt og innovativt, så det bør den vinde for. ’Greyhound’ er den mere klassiske lydfilm med stort bulder og brag. Det kan godt gå hen og trumfe, men jeg tror det ikke lige i dette tilfælde. Personligt var jeg ret imponeret over lydarbejdet i ’News of the World’, som også er den eneste af de nominerede der har været nomineret i alle de hovedkategorier jeg har nævnt før. Jeg tror dog næppe den vinder, da opbakningen til den ikke er stor nok og fordi de to andre film overskygger den.

Bedste visuelle effekter

Vinder: Tenet
Runner up: The Midnight Sky

’The Midnight Sky’ var den store vinder ved VES, men problemet med VES er at den sjældent matcher med Oscar, så måske vi skal kigge mere til BAFTA og Critics Choice hvor det også er ikke-effekt-folk der stemmer. Her vandt ’Tenet’ begge gange. Og siden år 2000 er det kun sket 5 gange at BAFTA-vinderen ikke også har vundet Oscar, så jeg er rimelig sikker på at ’Tenet’ kan vinde denne. Det er også den største og mest spektakulære film af de nominerede og blandingen af computer-effekter og gammeldags stunts tror jeg appellerer til mange.

Bedste animationsfilm

Vinder: Soul
Runner up: Wolfwalkers

Det er svært at se at det kan blive andet end den film der også er nomineret i to andre kategorier og som samtidig kommer fra Oscars yndlings-animationsstudie Pixar. ’Wolfwalkers’ har helt sikkert fans, men ikke nok til at den har kunne true ’Soul’ i nogle af de hidtidige prisuddelinger, hvor ’Soul’ også har vundet Critics Choice, PGA, Golden Globes og BAFTA. Både ’Soul’ og ’Wolfwalkers’ vandt en hovedkategori ved Annie Awards da der er to hovedkategorier. Så jeg vil mene at ’Soul’ er en af de sikreste vindere på aftenen, da ’Wolfwalkers’ endnu ikke har slået den.

Bedste dokumentar

Vinder: My Octopus Teacher
Runner up: Crip Camp

Det interessante ved denne kategori er at vi ikke kan bruge de tidligere priser til så meget, fordi der sjældent er den store sammenhæng mellem de priser og Oscar. Således kan vi også se at både Critics Choice og DGA blev vundet af film som ikke engang er nomineret til Oscar. ’My Octopus Teacher’ vandt både PGA og BAFTA samtidig med at den var nomineret til Critics Choice og DGA. Det gør den til den film der har flest store nomineringer frem mod Oscar. Den missede kun International Documentary Association (IDA), som blev vundet af ’Crip Camp’.

Kigger vi på indholdet af filmene så er det en stor fordel hvis en dokumentar falder i en af to kategorier:

1. Film med et stærkt aktivistisk budskab og gerne noget der er meget relevant for USA. Medlemmerne skal føle at de gør verden til et bedre sted ved at stemme på disse film. Det er film som ’American Factory’, ’Citizenfour’ eller ’Inside Job’.
2. Film som i alle henseender er smukke og filmiske. Det er typiske film med flot fotografarbejde og film der har et feel good element og appellerer til vores følelser. Hvis filmen kan have en interessant hovedperson er det et plus. Det kan være film som ’Free Solo’, ’Man on Wire’ eller ’March of the Penguins’.

Af årets nominerede kan man godt sige at ’Collective’ og ’Time’ falder ind under kategori 1, men problemet med dem er at det aktivistiske budskab ikke er helt stærkt nok. Faktisk er ’Time’ i højere grad en menneskelig historie end det er en politisk historie. ’Collective’ foregår i Rumænien, så den opfylder ikke helt kriteriet for at det gerne skal have relevans for USA. ’Crip Camp’ har lidt noget filmisk over sig med de gamle arkivklip, men det er ikke helt nok til at placere den i kategori 2. Den er meget aktivistisk, men mange af de kampe den beskriver er allerede blevet vundet, filmen beskriver blot hvordan de blev vundet. Så medlemmerne føler ikke at det vil gøre den store forskel at stemme på den. Derfor er den heller ikke helt stærk nok i sin aktivisme til at blive en kategori 1 vinder. Til gengæld mener jeg at ’My Octopus Teacher’ passer perfekt ned i kategori 2. Den er smukt fotograferet og historien går lige i hjertet og man kan godt sige at blæksprutten tæller som en interessant hovedperson. Hvis man strækker definitionen lidt. Den er anderledes og smuk og det er derfor jeg tror den vinder.

Bedste internationale film

Vinder: Druk (Another Round)
Runner up: Quo Vadis, Aida?

Jeg har længe anset ’Druk’ for at være en af aftenens sikreste vindere. Dels fordi Vinterberg er nomineret for bedste instruktør og dels fordi det er den eneste af de nominerede der også var nomineret til BAFTA, Critics Choice og Golden Globes. Samtidig vandt den BAFTA, mens de to andre priser blev vundet af film som ikke kunne nomineres til Oscar. Kigger man på de andre nominerede har de intet væsen gjort af sig ved de tidligere prisuddelinger. MEN, på det seneste er folk begyndt at tale mere og mere om ’Quo Vadis, Aida?’. Blandt andet har jeg hørt og læst flere amerikanske journalister udtale at mange af de akademimedlemmer de taler med er rigtig glade for ’Quo Vadis, Aida?’ og at indtil flere af dem der har set alle fem nominerede vil stemme på den. Det tegner ikke så godt for ’Druk’, men da man ikke længere behøver at have set alle fem for at kunne stemme i kategorien så kunne det blive en fordel for ’Druk’ da det uden tvivl er den af de fem som flest har set. Jeg tror stadig på den, men der er pludselig kommet lidt spænding ind i kategorien.

Bedste animerede kortfilm

Vinder: If Anything Happens I Love You
Runner up: Burrow

Her er ikke meget hjælp at hente i statistikker, så vi må kigge på indholdet af filmene. Denne kategori tilhører nærmest altid feel good filmene, hvilket klart taler for ’Burrow’ som er den eneste rigtige feel good film i feltet. Jeg tror dog at den bliver overskygget af den virkelig hjerteskærende ’If Anything Happens I Love You’. Jeg mindes aldrig at være blevet ramt så hårdt følelsesmæssigt af en animeret kortfilm, så jeg tror den bryder feel good cirklen. Jeg har dog en teori om at ’Burrow’ havde haft en bedre chance hvis dens titel havde været mere feel good, som Bunny Hop eller lignende. Men det er en helt anden diskussion.

Kigger vi på de tre andre, så tror jeg at ’Genius Loci’ er alt for arthouse-agtig. Den er meget smal i sin målgruppe, og dem der sætter sig ned for at se de animerede kortfilm tror jeg ikke bliver tiltalt af denne. Det samme gælder lidt for ’Opera’. Den er uden tvivl unik, men jeg tror den har et stort problem i at den er blevet set på et fjernsyn og ikke det store lærred hvor detaljerigdommen virkelig kunne være kommet til sin ret. Den islandske ’Yes-People’ vil helt klart tiltale fans af Roy Anderson, hvor mange der så end måtte være af dem i akademiet. Den har en underspillet humor, men jeg tror at de fleste vil grine mere af ’Burrow’ og dermed vælge den fremfor ’Yes-People’.

Bedste korte dokumentarfilm

Vinder: A Love Song for Latasha
Runner up:  A Concerto Is a Conversation

Det her er endnu en af de sindsygt mange problemkategorier vi har i år, hvor alle fem sagtens kan gå hen og vinde. Jeg har ikke helt givet op på den endnu, men vælger at gå med ’A Love Song for Latasha’, selvom jeg egentlig synes at det er den dårligste af de nominerede. Det er dog den rigtig mange er glade for og den handler om en sag der foregik i Los Angeles hvor mange af akademiets medlemmer bor, så jeg tror den vinder på det. ’A Concerto Is a Conversation’ er lavet af komponisten bag ’Green Book’ så jeg tror der måske er noget genkendelsesværdi der spiller ind her. Personligt havde jeg nok stemt på ’Do Not Split’, som har pisset det kinesiske styre nok af til at nogle sikkert ville synes at det var sjovt hvis den vandt. Men jeg arbejder nok lidt videre de næste par dage med at finde ud af hvilken film der vinder.

Bedste live action kortfilm

Vinder: Two Distant Strangers
Runner up: The Present

For at vinde i denne kategori skal filmen gerne have et feel good element, og meget gerne have et barn eller to i centrale roller. ’The Present’ har barnet og er også feel good så langt at man har stor sympati for filmens hovedpersoner. Og selvom den ikke har den der ”nåårrhhh”-følelse, så er det nok den af de nominerede der kommer tættest på. Måske sammen med ’Feeling Through’ om en døvstum mand og en hjemløs der hjælper hindanden videre på hver sin måde. Jeg tror dog mest på ’Two Distant Strangers’, da den har et feel good element i form af at være en komedie. Dens Groundhog Day-agtige opbygning er godt nok ikke super original, men den er væsentlig mere original end vi er vant til at se blandt nominerede i denne kategori. Samtidig har den et aktuelt og vigtigt budskab som bliver serveret på en måde der ikke gør alt for ondt. Det er en hård tid, så mange ønsker at grine, men samtidig vil man gerne sætte fokus på nogle af de svære emner. Hvis man står i den situation er ’Two Distant Strangers’ perfekt. Det er lidt et minus at den filmisk er lidt rå i kanterne og steder i filmen minder om en filmskolefilm, men den tager en med ind i universet og vi hepper på hovedpersonen hele vejen igennem. Og sidste års vinder ‘The Neighbor’s Window’ var også lidt rå og filmskoleagtig på nogle punkter, så det vil ikke nødvendigvis diskvalificere filmen.