Parasite-still-4
Foto: CameraFilm

Oscaruddelingen er forbi, og modsat sidste år var det en relativt forudsigelig affære. Men præcis hvor forudsigelig var det egentlig for vores danske eksperter? Hvis du klikker her, kan du se hvad de danske eksperter forudsagde.

Årets førsteplads blandt de danske eksperter er delt mellem Casper Hindse fra Ekko og Morten Vejlgaard Just fra Filmz.dk. Begge er hele vejen igennem gået med de sikre valg der lå øverst hos bookmakerne. Det betød dog at de endte med ikke at forudsige at ’Ford v Ferrari’ ville vinde for lydredigering (Sound editing), eller at ’Parasite’ ville vinde for film og instruktør. Kun tre i ekspertpanelet forudså at ’Parasite’ ville vinde bedste film. Udover mig selv (klap på skulderen), var det Ann Lind Andersen og Sigrid Dyekjær.

Stillingen endte således:

1. Casper Hindse (Ekko): 21 rigtige – 87,5% (2019: 62,5%)
1. Morten Vejlgaard Just (Filmz): 21 rigtige – 87,5% (Ny)
3. Lars B. Frahm (Award Talk): 20 rigtige – 83,3% (2019: 58,3%)
3. Ann Lind Andersen (TV2): 20 rigtige – 83,3% (2019: 79,2%)
5. Kim Magnusson (Producer): 19 rigtige – 79,2% (2019: 58,3%)
6. Mads Kjær Larsen (Soundvenue): 18 rigtige – 75% (2019: 62,5%)
7. Søren Frellesen (Manuskriptforfatter): 16 rigtige – 66,7% (Ny)
8. Maria Månson (DR): 15 rigtige – 62,5% (Ny)
8. Filmnørdens Hjørne: 15 rigtige – 62,5% (Ny)
10. Sigrid Dyekjær (Producer): 12 rigtige – 50% (Ny)
11. Kim Skotte (Politiken): 7 rigtige – 29,2% (33,3%)

*Tal i parentes er sidste års resultat. “Ny” markere at personen ikke var med I opgørelsen sidste år.

Den bedste amerikanske ekspert blev Scott Mantz fra Collider som scorede 22 rigtige, svarende til 91,67%. Han er ellers normalt ikke en der kommer over 80%. Noget helt vildt var dog at en bruger på Goldderby.com formåede at score 100%, hvilket aldrig er sket før i sitets historie. Hvad vildere er, er at Ruhrkraut1, som brugeren hedder, først blev registreret på siden i januar. Så det er første gang han forudsiger Oscar på Goldderby. Det bliver spændende at se om han kan gentage det.

Der kommer naturligvis mere opfølgning på nattens Oscaruddeling, men først bliver jeg nødt til at få noget søvn.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *