Kønsneutrale kategorier

Denne uges helt store award-nyhed har uden tvivl været at filmfestivalen i Berlin fra næste år ikke vil have kønsopdelte skuespilkategorier. Altså vil mænd og kvinder være oppe mod hinanden når det gælder skuespilpriser. Noget som Chris Rock allerede berørte i sin åbningsmonolog ved Oscar i 2016. Altså i de gode gamle dage, da der stadig var åbningsmonologer med i showet. Så spørgsmålet melder sig jo straks om dette vil være noget for Oscar. Så lad os lege med tanken.

Først og fremmest kan det være interessant at gå tilbage og se på hvordan nomineringerne muligvis havde set ud de seneste fem år, hvis nu man havde haft kønsneutrale skuespilkategorier. Og lad os fokusere på hovedrollekategorierne. Mit bud på de seneste fem år er her:

 

2020
Joaquin Phoenix (Joker)
Renée Zellweger (Judy)
Adam Driver (Marriage Story)
Scarlett Johansson (Marriage Story)
Leonardo DiCaprio (Once Upon a Time in Hollywood)

 

2019
Rami Malek (Bohemian Rhapsody)
Olivia Colman (The Favourite)
Glenn Close (The Wife)
Lady Gaga (A Star is Born)
Christian Bale (Vice)

 

2018
Gary Oldman (Darkest Hour)
Frances McDormand (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri)
Timothée Chalamet (Call Me By Your Name)
Sally Hawkins (The Shape of Water)
Saoirse Ronan (Lady Bird)

 

2017
Emma Stone (La La Land)
Casey Affleck (Manchester by the Sea)
Natalie Portman (Jackie)
Ryan Gosling (La La Land)
Denzel Washington (Fences)

 

2016
Leonardo DiCaprio (The Revenant)
Brie Larson (Room)
Eddie Redmayne (The Danish Girl)
Saoirse Ronan (Brooklyn)
Cate Blanchett (Carol)

 

Jeg vil mene at dette faktisk er rimelig habile bud. Selvfølgelig vil vi aldrig kunne vide det, og jeg godtager at man godt kan argumentere for udskiftning af en eller to for hvert år, men alt i alt tyder det på at kønsfordelingen faktisk vil være rimelig lige. Dog er det værd at bemærke at det sandsynligvis havde været mandlige vindere i fire af de fem år. Og det fremstiller netop Hollywoods svaghed, for der laves fortsat flest film med stærke mænd i hovedrollerne end med stærke kvinder, og det er et problem. Med kønsneutrale kategorier kan vi risikere vi at denne tendens forstærkes fordi de kvindelige skuespillere mister deres platform og de vil miste to garanterede Oscars hvert år.

På trods af det kan vi være ret sikre på, at akademiet aldrig vil slå skuespilkategorierne sammen, fordi de godt ved at folk vil se de store stjerner til Oscarshowet. Og hvor der nu er garanti for fire skuespillere som folk kender (eller i hvert fald kender bedre end lydmændene), så vil der med sammenlægninger kun være to skuespillere der får Oscar. Med mindre vi naturligvis begiver os ud i endnu et tankeeksperiment og siger at Oscar laver kønsneutrale kategorier, men til gengæld deler dem op i drama og komedie/musical, som man gør ved Golden Globes. Naturligvis vil dette kræve at man har akademiets bestyrelse indover klacificeringen af filmene, så ’The Martian’ ikke havner i komedie/musical-kategorien, som det var tilfældet ved Golden Globes. Så hvis vi lige retter de mest åbenlyse fejltagelser ved dette, så kunne de seneste fem års hovedroller have set således ud:

 

2020

Drama:
Joaquin Phoenix (Joker)
Adam Driver (Marriage Story)
Scarlett Johansson (Marriage Story)
Charlize Theron (Bombshell)
Saoirse Roanan (Little Women)

Komedie/Musical:
Renée Zellweger (Judy)
Leonardo DiCaprio (Once Upon a Time in Hollywood)
Taron Egerton (Rocketman)
Awkwafina (The Farewell)
Eddie Murphy (Dolemite is My Name)

 

2019

Drama:
Glenn Close (The Wife)
Melissa McCarthy (Can You Ever Forgive Me?)
Yalitza Aparicio (Roma)
Willem Dafoe (At Eternity’s Gate)
John David Washington (BlacKkKlansman)

Komedie/Musical:
Rami Malek (Bohemian Rhapsody)
Olivia Colman (The Favourite)
Lady Gaga (A Star is Born)
Christian Bale (Vice)
Viggo Mortensen (Green Book)

 

2018

Drama:
Gary Oldman (Darkest Hour)
Frances McDormand (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri)
Timothée Chalamet (Call Me By Your Name)
Sally Hawkins (The Shape of Water)
Daniel Day-Lewis (Phantom Thread)

Komedie/Musical:
Saoirse Ronan (Lady Bird)
Daniel Kaluuya (Get Out)
James Franco (The Disaster Artist)
Margot Robbie (I, Tonya)
Judi Dench (Victoria & Abdul)

 

2017

Drama:
Casey Affleck (Manchester by the Sea)
Natalie Portman (Jackie)
Denzel Washington (Fences)
Andrew Garfield (Hacksaw Ridge)
Isabelle Huppert (Elle)

Komedie/Musical:
Emma Stone (La La Land)
Ryan Gosling (La La Land)
Viggo Mortensen (Captain Fantastic)
Meryl Streep (Florence Foster Jenkins)
Annette Bening (20th Century Women)

 

2016:

Drama:
Leonardo DiCaprio (The Revenant)
Brie Larson (Room)
Eddie Redmayne (The Danish Girl)
Saoirse Ronan (Brooklyn)
Cate Blanchett (Carol)

Komedie/Musical:
Jennifer Lawrence (Joy)
Maggie Smith (The Lady in The Van)
Christian Bale (The Big Short)
Steve Carell (The Big Short)
Lily Tomlin (Grandma) (måske mere ønsketænkning fra min side)

 

Kigger vi på dette ser vi en god spredning på køn, men hvad der er mere interessant er, at med undtagelse af 2016, så er alle de nævnte nogen som blev anset for at have en reel chance for at blive nomineret i de kønsopdelte og ikke genre-opdelte kategorier i disse år. Så der er en god chance for at det samlede felt af skuespillere ikke vil være markant andeledes med kønsneutrale kategorier end med kønsopdelte. Så længe man husker at differentiere på genre. Kigger vi på mulige vindere, så vil jeg påstå at der er en god chance for at det også ville blive delt nogenlunde ligeligt mellem kønnene.

 

Konklusion

Er kønsneutrale kategorier noget for Oscar? Mit svar er: ja! Løsningen med at dele kategorierne op på genre og til gengæld gøre dem kønsneutrale vil kunne fungere rigtig godt, og samtidig være med til at invitere komediefilmene indenfor, som meget længe ikke har haft gode resultater ved Oscaruddelingen. Selvom de stadig ville have været outsidere, så ville jeg have elsket og set Constance Wu (Crazy Rich Asians), Beanie Feldstein (Booksmart) eller Ryan Reynolds (Deadpool) få en Oscarnominering, og folk som Eddie Murphy (Dolemite is My Name), Taron Egerton (Rocketman) og James Franco (The Disaster Artist) fortjente uden tvivl også at være med i det gode selskab. For alt for sjældent er fantastiske komiske præstationer blevet overset, og som Harvey Korman siger i ’Blazing Saddles’: ” Now you men will only be risking your lives, whilst I will be risking an almost certain Academy Award nomination for Best Supporting Actor.”. Og han havde ret. For selvom filmen blev nomineret til tre Oscars, og selvom en af dem var Madeline Kahn (yderst fortjent), så blev Harvey Korman ikke nomineret for hvad der nok er historiens bedste komiske (mandlige) birollepræstation (synes jeg). Det interessante er nemlig at den førnævnte replik også er starten på filmens fuldstændigt vandvittige slutning, som paradoksalt nok kan have været det der kostede ham nomineringen. Eller også er Korman bare et overset geni. Muligvis det sidste.

Hvorom alting er, så er der her en mulighed for Oscar for at være first mover indenfor den traditionelle Award Season, og faktisk gøre showet ekstra friskt samtidig med at de giver folk en grund til at stille ind. For lige pludselig vil alle skuespilkategorier måske ikke være givet på forhånd. Og selvom de andre uddelinger sandsynligvis vil følge trop, så vil Oscar have vundet sin position tilbage som den største, vigtigste og mest nyskabende prisuddeling. Alt dette vil de kunne gøre uden at det ser ud til at man vil løbe risikoen for at kategorierne bliver kønsmæssigt skæve.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *