Selvom det virker absurd at tale om lige nu, så er efteråret lige om hjørnet. Men hvem ved, med klimaforandringerne bliver det måske slet ikke efterår alligevel. Men klimaforandringer eller ej, så siger kalenderen efterår, og det betyder at de vigtige efterårsfestivaler er lige om hjørnet. Og endnu vigtigere: Award Season skydes i gang. Hvis jeg benyttede mig af smileys ville dette være et perfekt sted at indsætte en.

Jeg har længe prøvet at ignorere Telluride, da alle de vigtige film på denne festival også vises i Toronto eller Venedig. Men festivalen har trods alt leveret 20 nominerede over de sidste ni år, så det er svært at blive ved med at ignorere den. Dog bliver jeg nødt til det i dette indlæg, da Telluride først offentliggører deres program i sidste øjeblik og jeg derfor i skrivende stund ikke ved hvilke film der spiller på festivalen. Telluride indgår dog i statistikken over hvilke bedste film nominerede der har haft premiere på hvilke festivaler nederst i indlægget.

Vi kigger altså kun på Toronto og Venedig i dette indlæg, da de har offentliggjort de vigtigste dele af deres program allerede. Og det er svært at undervurdere disse festivalers rolle som lanceringsplatform eller kampagne-booster for Award Season film. Kigger vi på de sidste ni år, hvor vi har haft det nuværende stemmesystem, så er alle bedste film vindere blevet vist på en af de store festivaler. Otte er blevet vist på Toronto, med ’Birdman’ som den eneste vinder uden en Toronto-visning. Den blev dog vist i Venedig ligesom samlet set fire af de sidste ni vindere, men den blev også vist i Telluride, der har vist syv af de sidste ni vindere. Så disse festivaler betyder noget, og der er gode chancer for at vinderen af bedste film vil blive nævnt i dette indlæg. Så lad os komme i gang med at kigge fremad.

Film der vises på begge festivaler

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=5Eimb4cy7UY&w=560&h=315]

Vi starter med at kigge på de film der vises begge steder, da vi må antage at de virkelig må have noget at byde på. Og allerede på Venedigs første dag får vi de første svar når Damien Chazelles Neil Armstrong film ’First Man’ åbner festivalen. Filmen kan blive endnu en nominerings-sluger (hvis det da er et ord) fra Chazelle med folk som Ryan Gosling og Claire Foy på rollelisten. Men spørgsmålet er hvordan Chazelle klarer sin første spillefilm uden musik som det bærende element.

En anden utrolig hypet film er Bradley Coopers instruktørdebut ’A Star is Born’, og ja det er endnu et remake af den film hvor ingen efterhånden kan huske hvornår originalen blev lavet. Men denne gang er den naturligvis mere nutidig, og så har den Lady Gaga i hovedrollen.

Endnu en vigtig film at nævne er ’Roma’ fra Alfonso Cuaron. Filmen er mexicansk og kan derfor også blive Mexicos bud på en kandidat til bedste udenlandske film. Filmen bliver dog primært imødeset for dens tekniske præstationer. Blandt andet vil dette være Cuarons første spillefilm som fotograf. Og derudover siger rygterne at den skulle have et lyddesign udover det sædvanlige. Filmens problem i Oscar-sammenhæng er uden tvivl at det er en Netflix-film, og det har ikke just været en fordel hidtil.

Forventningerne er ligeledes store til franske Jaques Audiards første engelsksprogede film ’The Sisters Brothers’. Filmen er en western med en fantastisk rollebesætning bestående af Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal, John C. Reilly og ikke mindst Rutger Hauer. Bag kameraet har Audiard blandt andre producerne Michael De Luca (3 Oscarnomineringer) og Megan Ellison (4 Oscarnomineringer), samt musik af Alexandre Desplat (2 Oscars ud af 9 nomineringer), klip af Juliette Welfling (1 Oscarnominering) og kostumer af Milena Canonero (4 Oscars ud af 9 nomineringer). Så der er god grund til at have store forventninger til Cannes-vinderens nyeste film.

Når vi er ved de ikke-engelsksprogede instruktører kan vi også lige nævne at Zhang Yimou vender tilbage med ’Shadow’, der nok som minimum vil byde på fantastiske billeder.

Kun på Venedig

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=SojHxpqswV8&w=560&h=315]

Venedig har en række film som der ikke blev plads til i Toronto, men det er i høj grad film som både kan blive fugl og fisk.

Den mest interessante er ’The Favourite’ fra den underlige græker Yorgos Lanthimos. Lanthimos var nomineret for manuskriptet til ’The Lobster’ og havde ’Dogtooth’ med som nomineret til bedste udenlandske film. Hans seneste film er dog hverken udenlandsk eller med manuskript af ham selv. Men det kan faktisk vise sig at være en fordel at Lanthimos ikke selv har skrevet manuskriptet, for det kunne tyde på at filmen ikke er helt ligeså underlig som hans tidligere. Og det tror jeg vil være en fordel i forhold til akademiet. Filmen er et kostumedrama med Emma Stone og Rachel Weisz i de bærende roller, men lur mig om ikke der kunne komme lidt buzz omkring Olivia Colman også. Kostumerne er lavet af Sandy Powell (3 Oscars ud af 12 nomineringer), så uanset filmens kunstneriske kvaliteter, får den nok i hvert fald én nominering.

Blandt de andre Venedig-film vi ser frem til er remaket af ‘Suspiria’ fra Luca Guadagnino (’Call Me By Your Name’) samt Paul Greengrass’ version af Utøya-massakren i ’22 July’. Coen-brødrene er tilbage med Netflix-filmen ’The Ballad of Buster Scruggs’. Ingen ved dog så meget om den, da det egentlig var meningen at det skulle være en tv-serie, men nu er det åbenbart en film. Men det kan også være at de prøver at lave et ’O.J.: Made in America’ trick og sende den ud som film OG tv-serie. Men det må tiden vise.

Til sidst er veteranen Mike Leigh tilbage med endnu en historisk film i ’Peterloo’. Jeg håber bare den er lidt mere spændende end ’Mr. Turner’. Men når Leigh rammer rigtigt, så er det både en fryd for publikum og for akademiet.

Kun i Toronto

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=yp9cyhARz6U&w=560&h=315]

Toronto har en del interessante titler, som Venedig ikke har snuppet, så lad os tage dem fra en ende af.

For det første er der Moonlight-instruktøren Barry Jenkins’ nye film ’If Beale Street Could Talk’. Jenkins har valgt at fortsætte samarbejdet med store dele af sit hold fra ’Moonlight’ så der er god grund til at glæde sig. Længere er den vel ikke.

En film der kan blive dette års ’Moonlight’ er ’The Hate U Give’. Filmen har en god portion aktualitet i sin fortælling om politiets vold mod sorte i USA, men hverken foran eller bagved kameraet lugter filmen af Oscar. Den kommer til gengæld med en masse buzz omkring den, og for dem der kan huske et par år tilbage så kunne denne beskrivelse ligeså godt være lavet om ’Moonlight’. Så lad os se om ikke filmen kan komme fra baghjul.

Jeg har i tidligere indlæg nævnt ’Hotel Mumbai’ som en mulig Oscarfilm i år, og derfor glæder jeg mig også til at høre reaktionerne når den vises i Toronto. Filmen er en debutfilm om et terrorangreb i Mumbai, og bærer ligesom ’The Hate U Give’ ikke så meget præg af Oscar på papiret. Men det kan ændre sig med en god modtagelse i Toronto.

Felix Van Groeningen instruerede den Oscarnominerede ’The Broken Circle Breakdown’ og hans første engelsksprogede film ‘Beautiful Boy’ har brandvarme Timothée Chalamet og den altid travle Steve Carell som hovedpersoner i en film om en far der hjælper sin søn tilbage fra et stofmisbrug. Kan filmen leve op til forventningerne, så har vi i den grad en Oscarkandidat.

Jason Reitman er ikke en instruktør der er fast gæst ved Oscaruddelingen, men når han rammer rigtigt i forhold til akademiet, så rammer han i bull’s eye som med ’Juno’ og ’Up in the Air’. I år har han ikke bare én, men to film med i kapløbet, da hans film ’Tully’ fik premiere tidligere på året. I Toronto har han premiere på den politiske film ’The Front Runner’. I rollerne ses blandt andre Vera Farmiga og Hugh Jackman.

Blandt dem der regnes for outsidere er ’Life Itself’ fra den uprøvede instruktør Dan Fogelman. Men filmen har stærke navne som Annette Bening, Oscar Isaac og Antonio Banderas tilknyttet, så måske der er noget at komme efter.

En anden outsider er ’12 Years A Slave’ instruktøren Steve McQueens ’Widows’, med så mange stjerner på rollelisten, at jeg ikke kan nævne dem alle. Filmen skal nok blive et kommercielt hit, men rygterne siger at der ikke er meget at komme efter i Oscarsammenhæng.

Der er også film som har haft deres premiere på andre festivaler, men som håber at kunne finde vej til Oscar-buzz gennem visning på Toronto. Det er blandt andet den polske ’Cold War’ der fik mange roser med fra Cannes tidligere i år. Fra Sundance kommer ’Colette’ med Keira Knightley og ’Wildlife’ instrueret af Paul Dano. Disse film bliver dog ikke aktuelle for mere end et par enkelte kategorier. Hvis de overhovedet bliver aktuelle.

Historisk tilbageblik

Og som lovet kommer her listen over de sidste otte års nominerede til bedste film, samt hvilken eller hvilke festivaler de blev vist på. I Oscarsammenhæng vil jeg kun mene at det er Sundance, Cannes, Venedig, Toronto, Telluride og til dels Berlin der er interessante og derfor er det også de eneste der er taget med her. Filmene er arrangeret efter hvornår de havde festivalpremiere. Vinderen er fremhævet med fed.

For en god ordens skyld og for kronologien så ligger festivalerne i følgende måneder:

Sundance – Januar
Berlin – Februar (læg derfor mærke til årstallet – Nogle film vises i Berlin et år før Oscaruddelingen, mens andre vises få uger før)
Cannes – Maj
Venedig – August/september
Toronto – September
Telluride – September

2018
Call Me By Your Name (Sundance, Berlin 2017 og Toronto)
Get Out (Sundance)
The Shape of Water (Venedig, Telluride og Toronto)
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (Venedig og Toronto)
Darkest Hour (Telluride og Toronto)
Lady Bird (Telluride og Toronto)
Dunkirk (Vist i Toronto efter filmens biografpremiere)
Phantom Thread
The Post

2017
Manchester by the Sea (Sundance, Telluride og Toronto)
Hell or High Water (Cannes)
La La Land (Venedig, Telluride og Toronto)
Arrival (Venedig, Telluride og Toronto)
Hacksaw Ridge (Venedig)
Moonlight (Telluride og Toronto)
Lion (Toronto)
Fences
Hidden Figures 

2016
Brooklyn (Sundance og Toronto)
Mad Max: Fury Road (Cannes)
Spotlight (Venedig, Telluride og Toronto)
Room (Telluride og Toronto)
The Martian (Toronto)
The Revenant
The Big Short
Bridge of Spies 

2015
Whiplash (Sundance, Cannes og Toronto)
Boyhood (Sundance og Berlin 2014)
The Grand Budapest Hotel (Berlin 2014)
Birdman (Venedig og Telluride)
The Imitation Game (Telluride og Toronto)
The Theory of Everything (Toronto)
Selma (Berlin 2015)
American Sniper 

2014
Nebraska (Cannes)
Gravity (Venedig, Telluride og Toronto)
Philomena (Venedig og Toronto)
12 Years a Slave (Telluride og Toronto)
Dallas Buyers Club (Toronto)
American Hustle (Berlin 2014)
The Wolf of Wall Street
Captain Phillips
Her 

2013
Beasts of the Southern Wild (Sundance og Cannes)
Amour (Cannes og Toronto)
Argo (Telluride og Toronto)
Silver Linings Playbook (Toronto)
Life of Pi
Lincoln
Django Unchained
Les Miserables
Zero Dark Thirty 

2012
The Artist (Cannes og Toronto)
The Tree of Life (Cannes)
Midnight in Paris (Cannes)
The Descendants (Telluride og Toronto)
Moneyball (Toronto)
Extremely Loud & Incredibly Close (Berlin 2012)
War Horse
The Help
Hugo 

2011
The Kids Are All Right (Sundance og Berlin 2010)
Winter’s Bone (Sundance og Berlin 2010)
Black Swan (Venedig, Telluride og Toronto)
The King’s Speech (Telluride, Toronto og Berlin 2011)
127 Hours (Telluride og Toronto)
True Grit (Berlin 2011)
The Fighter
Inception
The Social Network
Toy Story 3 

2010
The Hurt Locker (Venedig og Toronto – begge i 2008*)
Precious (Sundance, Cannes og Toronto)
An Education (Sundance, Berlin 2009, Telluride og Toronto)
Inglourious Basterds (Cannes)
Up (Cannes)
A serious Man (Toronto)
Up in the Air (Telluride og Toronto)
Avatar
District 9
The Blind Side

*Bemærk at ’The Hurt Locker’ blev vist på både Venedig og Toronto halvandet år før den vandt en Oscar for bedste film

Samlet set har der på ni år været 81 nominerede
44% af dem har været vist i Toronto
25% af dem har været vist i Telluride
15% af dem har har været vist i Cannes
14% af dem har været vist på Sundance
14% af dem har været vist i Venedig
14% af dem har været vist i Berlin (dog tæller vi både Berlin året før de blev nomineret, samt Berlin samme år som nomineringen)