Dunkirk’Dunkirk’ er blevet kaldt den bedste krigsfilm nogensinde, men selvom det udsagn kunne blive gjort til genstand for debat, så er der ingen tvivl om at modtagelsen fra både publikum og anmeldere har været fænomenal. Der er heller ingen tvivl om at forskellige internet-fora snart vil blive indtaget af Christopher Nolans fanboys, som vil kræve at Nolans film vinder Oscars i samtlige kategorier. Men så konkret vil jeg ikke være endnu. Det synes jeg trods alt er for tidligt, selvom jeg lige nu vil spå ’Dunkirk’ til at tage et sted mellem 8 og 13 nomineringer.

Jeg vil hellere tale om det der fylder meget blandt amerikanske bloggere, hvilket er spørgsmålet om hvorvidt ’Dunkirk’s (i Oscarsammenhæng) tidlige premieredato kan have indflydelse på dens Oscarchancer. Man frygter at den kan miste momentum eller at den ganske enkelt kan blive glemt. Langt de fleste Oscarfavoritter kommer jo trods alt ud i oktober til december. Men måske er dette også en selvopfyldende profeti, for selvfølgelig vil langt de fleste Oscarnominerede film have haft premiere i disse måneder, når studierne vælger at gemme deres største Oscarhåb til sidst på året.

Men alt dette er spekulationer, der mere eller mindre handler om hvad der kom først, hønen eller ægget. Jeg vil hellere kigge lidt på fakta, så derfor har jeg kigget på de sidste otte år, hvor man har haft op til 10 nominerede i bedste film. Og her er hvad jeg fandt ud af:

Nominerede film pr. måned

I alt har 72 film været nomineret til bedste film over de sidste otte år. Deres premieremåneder fordeler sig således:

* Der er tale om den amerikanske biografpremiere og ikke festivalvisninger.
Vindere er skrevet med fed.

Marts – 1 nomineret
The Grand Budapest Hotel

Maj – 3 nominerede
Mad Max: Fury Road, Midnight in Paris, The Tree of Life

Juni – 5 nominerede – 1 vinder
Beasts of the Southern Wild, Toy Story 3, Winter’s Bone, The Hurt Locker, Up

Juli – 3 nominerede
Boyhood, Inception, The Kids Are All Right

August – 4 nominerede
Hell or High Water, The Help, District 9, Inglourious Basterds,

September – 1 nomineret
Moneyball

Oktober – 12 nominerede – 3 vindere
Moonlight, Bridge of Spies, The Martian, Room, Birdman, Whiplash, Captain Philips, Gravity, Argo, The Social Network, An Education, A Serious Man

November – 22 nominerede – 4 vindere
Arrival, Hacksaw Ridge, Lion, Manchester by the Sea, Spotlight, Brooklyn, The Imitation Game, The Theory of Everything, 12 Years a Slave, Dallas Buyers Club, Nebraska, Philomena, Life of Pi, Lincoln, Silver Linings Playbook, The Artist, The Descendants, Hugo, The King’s Speech, 127 Hours, The Blind Side, Precious

December – 21 nominerede
Fences, Hidden Figures, La La Land, The Big Short, The Revenant, American Sniper, Selma, American Hustle, Her, The Wolf of Wall Street, Amour, Django Unchained, Les Misérables, Zero Dark Thirty, Extremely Loud & Incredibly Close, War Horse, Black Swan, The Fighter, True Grit, Avatar, Up in The Air

Ud fra dette kan vi se, at næsten en fjerdedel af alle nominerede til bedste film, får premiere før de gode Award Season måneder. Det ser altså ikke umiddelbart ud til at gode film bliver glemt, bare fordi de får premiere tidligere på året. Der er dog fællestræk for nogle af de større film der er blevet nomineret med tidlige premieredatoer. Et af de største fællestræk er, at de er lavet af kendte instruktører som Wes Anderson (The Grand Budapest Hotel), George Miller (Mad Max: Fury Road), Woody Allen (Midinght in Paris), Terrence Malik (The Tree of Life), Richard Linklater (Boyhood), Quentin Tarantino (Inglourious Basterds) eller Christopher Nolan (Inception). Det tyder meget på, at især de store instruktører ikke bliver glemt. Især fordi de også får en god Oscarkampagne i ryggen.

Nomineringer pr. måned

Så nu ved vi at ’Dunkirk’ har en god chance for at blive nomineret til bedste film. Men spørgsmålet er om den tidlige premieredato kan gå ud over det samlede antal nomineringer. Så derfor har jeg naturligvis også kigget på, hvor mange nomineringer hver af de bedste film nominerede har samlet sammen. Fordelt på måneder ser det således ud:

Marts
1 film – 9 nomineringer – 4 Oscars

Maj
3 film – 17 nomineringer – 7 Oscars (Gennemsnit: 5,7 nomineringer – 2,3 Oscars)

Juni
5 film – 27 nomineringer – 10 Oscars (Gennemsnit: 5,4 nomineringer – 2 Oscars)

Juli
3 film – 18 nomineringer – 5 Oscars (Gennemsnit: 6 nomineringer – 1,7 Oscars)

August
4 film – 20 nomineringer – 2 Oscars (Gennemsnit: 5 nomineringer – 0,5 Oscars)

September
1 film – 6 nomineringer

Oktober
12 film – 75 nomineringer – 25 Oscars (Gennemsnit: 6,3 nomineringer – 2,1 Oscars)

November
22 film – 156 nomineringer – 40 Oscars (Gennemsnit: 7,1 nomineringer – 1,8 Oscars)

December – 21 nominerede
21 film – 134 nomineringer – 27 Oscars (Gennemsnit: 6,4 nomineringer – 1,3 Oscars)

Umiddelbart tyder disse tal på, at der falder lidt flere nomineringer af til de film der er friske i akademimedlemmernes erindring, men når det kommer til at stemme på vinderne, ser det ikke ud til at premieredatoen har meget at skulle have sagt.

Konklusion

Jeg har meget svært ved at finde et faktabaseret argument for at ’Dunkirk’s premieredato skulle være et problem for den i Oscarsammenhæng. Man kan argumentere for at den måske kunne have hevet en 1-2 ekstra nomineringer hjem ved at have haft en senere premieredato, men jeg holder fast i mit første estimat om at den vil tage 8-13 nomineringer.

En anden interessant ting man kan tage ud af disse tal er, at 2-3 af dette års nominerede for bedste film vil have haft premiere inden vi når d. 1. oktober. ’Dunkirk’ må helt sikkert regnes for den ene, men hvem bliver de andre? Et godt spørgsmål, som vi måske kommer tættere på at besvare når ’The Big Sick’ har fået premiere i august.


2 svar til “Har ‘Dunkirk’ premiere for tidligt?”

  1. […] Kigger vi på de sidste otte år med den nye afstemningsmetode har langt de fleste nominerede film haft amerikansk premiere i oktober, november eller december. Interessant er det dog at fire af de otte vindere har haft premiere i november (’Spotlight’ 2016, ’12 Years a Slave’ 2014, ’The Artist’ 2012 og ’The King’s Speech’ 2011), tre har haft premiere i oktober (’Moonlight’ 2017, ’Birdman’ 2015 og ’Argo’ 2013) mens ’The Hurt Locker’ (2010) havde premiere i juni. Du kan læse en større analyse af premieredatoer i et tidligere indlæg her på siden. […]

  2. […] Kigger vi på de sidste ni år med den nye afstemningsmetode har langt de fleste nominerede film haft amerikansk premiere i oktober, november eller december. Interessant er det dog at fire af de ni vindere har haft premiere i november (’Spotlight’ 2016, ’12 Years a Slave’ 2014, ’The Artist’ 2012 og ’The King’s Speech’ 2011), tre har haft premiere i oktober (’Moonlight’ 2017, ’Birdman’ 2015 og ’Argo’ 2013) mens ’The Shape of Water’ (2018) var første december-premiere der vandt bedste film under det nye stemmesystem. Og så var der ’The Hurt Locker’ (2010), der havde premiere i juni. Du kan læse en større analyse af premieredatoer i dette indlæg fra sidste år. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *