nom 2019 infographic

Vi har haft lidt tid til at sunde os ovenpå nomineringerne, og det tegner faktisk til at der er nogle ret fine særheder ved årets nominerede. Jeg tøver dog lidt med at kalde dem fun facts, for de er ikke sådan ”haha” sjove, men mere sådan ”Hhmmm, der er sgu da meget interessant” sjove. Men i mangel af bedre så lad os kalde dem fun facts.

Black Panther har tidligste premieredato – historisk set

I de seneste 10 år hvor vi har haft op til 10 bedste film nominerede, er ’Black Panther’ den af de 89 nominerede film, der har fået biografpremiere tidligst på året. Med en premieredato d. 16. februar, slog den, den tidligere rekordholder ’Get Out’ med blot otte dage. De to film er også de to eneste bedste film nominerede i de sidste 10 år til at få premiere før Oscaruddelingen året før de blev nomineret (giver den sætning mening? Lige meget, I forstår hvad jeg mener). Den tidligste premieredato for en vinder af bedste film er ‘The Hurt Locker’, der havde premiere 26. juni.

Den bedste premieremåned de sidste 10 år har været november. Denne måned står for 30 nominerede til bedste film og fire vindere.

Roma er den mest nominerede udenlandske film

Faktisk er ’Roma’ med sine 10 nomineringer den mest nominerede ikke-engelsksprogede film, hvis vi skal være helt nøjagtige. Og faktisk deler den rekorden med ’Crouching Tiger Hidden Dragon’, som også har rekorden for flest Oscars til en ikke-engelsksproget film. ’Crouching Tiger Hidden Dragon’ vandt fire Oscars, hvilket er en rekord den deler med ’Fanny & Alexander’. Kigger vi ned over årets felt kunne ’Roma’ sagtens slå den rekord og samtidig blive den første ikke-engelsksprogede vinder af bedste film.

Derudover kan filmens hovedrolleindehaver Yalitza Aparicio blive den første person i 33 år til at vinde en hovedrollepris for sin debut. Det er kun sket fire gange før, og alle har været kvinder. Aparicio kan også blive den ottende skuespiller til at vinde en Oscar for en præstation på et andet sprog end engelsk. Hvis vi altså antager at Marina de Tavira ikke også vinder. Så bliver Aparicio den niende.

Producer rekord forude

Dede Gardner og Jeremy Kleiner er begge nominerede som producere af ’Vice’. De har begge vundet to gange før for ’Moonlight’ og ’12 Years a Slave’, men vinder de en tredje gang tangerer de rekorden for flest bedste film sejre for en producer. De to nuværende rekordholdere er Sam Spiegel (’On the Waterfront’, ’The Bridge on the River Kwai’ og ’Lawrence of Arabia’) og Saul Zaentz (’One Flew Over the Cukoo’s Nest’, ’Amadeus’ og ’The English Patient’), men begge har også en Irving G. Thalberg Award, så de er nok foran på point. Et andet sjovt fact om de nuværende rekordholdere er, at Zaentz er ubesejret med tre sejre ud af tre nomineringer, mens Spiegel også var det indtil han fik sin fjerde og sidste nominering for ’Nicholas and Alexandra’ i 1972.

10 nominerede er ubesejrede

Og nu hvor vi taler om ubesejrede, så er hele 10 af årets nominerede ubesejrede. Her er de delt op efter kategori:

Bedste mandlige birolle

Mahershala Ali (Green Book) – 1 Oscar og 1 nominering (’Moonlight’ i 2017)

Sam Rockwell (Vice) – 1 Oscar og 1 nominering (’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ i 2018)

Sam Rockwell kan i øvrigt blive den blot anden skuespiller til at vinde bedste birolle to år i træk. Kun Jason Robards har gjort det tidligere for ’All The President’s Men’ i 1977 og ’Julia’ i 1978.

Bedste kvindelige birolle

Rachel Weisz (The Favourite) – 1 Oscar og 1 nominering (’The Constant Gardener’ i 2006)

Bedste visuelle effekter

Paul Lambert (First Man) – 1 Oscar og 1 nominering (’Blade Runner 2049’ i 2018)

Ian Hunter (First Man) – 1 Oscar og 1 nominering (’Interstellar’ i 2015)

David Shirk (Ready Player One) – 1 Oscar og 1 nominering (’Gravity’ i 2014)

Bedste scenografi

Eugenio Caballero (Roma) – 1 Oscar og 1 nominering (’Pan’s Labyrinth’ i 2007)

Bedste animerede film

Clark Spencer (Ralph Breaks the Internet) – 1 Oscar og 1 nominering (’Zootopia’ i 2017)

Bedste animerede kortfilm

David Fine (Animal Behaviour) – 1 Oscar og 1 nominering (’Bob’s Birthday’ i 1995)

Bedste korte dokumentarfilm

Rob Epstein (End Game) – 2 Oscars og 2 nomineringer (’The Times of Harvey Milk’ i 1985 og ’Common Threads: Stories from the Quilt’ i 1990)

Begge Epsteins sejre var for bedste lange dokumentar.

9 personer har min. 5 tidligere nomineringer, uden at vinde

Vi taler meget om at akademiet skylder Glenn Close en Oscar, men faktisk er der hele ni personer, som man godt kan sige efterhånden fortjener at vinde. Her er de rangeret efter antal nomineringer.

Diane Warren – RBG
10. nominering i år
Kategori: Bedste sang
Første nominering: ’Mannequin’ (Nothing’s Gonna Stop Us Now) (1988)
Seneste nominering før 2019: ’Marshall’ (Stand Up for Something) (2018)

Daniel Sudick – Avengers: Infinity war
9. nominering i år
Kategori: Bedste visuelle effekter
Første nominering: ’Master and Commander: The Far Side of the World’ (2004)
Seneste nominering før 2019: ’Guardians of the Galaxy Vol. 2’ (2018)

Frank A. Montaño – First Man
9. nominering i år
Kategori: Bedste lydmix (Sound mixing)
Første nominering: ’Under Siege’ (1993)
Seneste nominering før 2019: ’The Revenant’ (2016)

Paul Massey – Bohemian Rhapsody
8. nominering i år
Kategori: Bedste lydmix (Sound mixing)
Første nominering: ’Legends of the Fall’ (1995)
Seneste nominering før 2019: ’The Martian’ (2016)

Glenn Close – The Wife
7. nominering i år
Kategori: Bedste kvindelige hovedrolle
Første nominering: ’The World According to Garp’ (1983) (birolle)
Seneste nominering før 2019: ’Albert Nobbs’ (2012) (hovedrolle)

Wes Anderson – Isle of Dogs
7. nominering i år
Kategori: Bedste animerede film
Første nominering: ’The Royal Tenenbaums’ (2002) (Bedste originale manuskript)
Seneste nominering før 2019: ’The Grand Budapest Hotel’ (2015) (Bedste film, Bedste instruktør og Bedste originale manuskript)

Wes Anderson har kun været nomineret én gang før i bedste animerede film. Det var i 2010 for ’Fantastic Mr. Fox’.

Marc Shaiman – Mary Poppins Returns
6. og 7. nominering i år
Kategori: Bedste score og bedste sang
Første nominering: ’Sleepless in Seattle’ (A Wink and a Smile) (1994) (Bedste sang)
Seneste nominering før 2019: ’South Park: Bigger, Longer & Uncut’ (Blame Canada) (2000) (bedste sang)

Amy Adams – Vice
6. nominering i år
Kategori: Bedste kvindelige birolle
Første nominering: ’Junebug’ (2006) (birolle)
Seneste nominering før 2019: ’American Hustle’ (2014) (Hovedrolle)

Caleb Deschanel – Never Look Away
6. nominering i år
Kategori: Bedste fotografering
Første nominering: ’The Right Stuff’ (1984)
Seneste nominering før 2019: ’The Passion of the Christ’ (2005)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *