For 8. gang var jeg i år inviteret med i Filmnørdens Hjørnes Oscaropvarmningspodcast. Det blev til næsten seks timers Oscarnørderi i fantastisk selskab som altid. Faktisk fik vi snakket så meget at der var nogle ting vi ikke helt nåede. Blandt andet et lytterspørgsmål, som jeg faktisk synes var enormt interessant at dykke lidt ned i. For der blev spurgt: 

”Er der gået inflation i nomineringer til de samme film? År efter år er der film med 13+ nomineringer, hvor det før i tiden mest var til store eventfilm som Titanic, Ben-Hur, Borte med blæsten”

Her skal jeg nok lige starte med at notere at ’Ben-Hur’ ”kun” havde 12 nomineringer, selvom den vandt 11 af dem. Men budskabet giver god mening alligevel. For det er helt korrekt, at vi er inde i en periode med højt nominerede film. Især i år er det som om mellemlaget med 5-7 nomineringer er helt forsvundet. Så lad os tage et kig på en historisk sammenligning, men også på hvorfor det er sket, og hvad det kan betyde fremadrettet.

…og hvis du har lyst til at høre Oscaropvarmningspodcasten (og det er der god grund til), så kan du finde den på filmnoerden.dk, eller Spotify eller hvor du nu finder podcasts.

Hvor står vi historisk?

Kigger vi på dén mest nominerede film fra hvert år, så er der to perioder i Oscarhistorien, hvor vi har kunne se film med 10 eller flere nomineringer hvert år. Det var 12 år i træk fra 1960 til 1971, hvor to af filmene (’Mary Poppins’ og ’Who’s Afraid of Virginia Wolf’) havde 13 nomineringer. Andre store film fra perioden var ’Ben-Hur’ (12 nomineringer), ’West Side Story’ (11 nomineringer), Lawrence of Arabia (10 nominginer) og ’The Sound of Music’ (10 nomineringer). Den anden periode er den vi står i lige nu, som indtil videre har varet 11 år og startede med ’The Revenant’ i 2016. Hele fem af årene har den mest nominerede film haft 13+ nomineringer, og tre af dem er fra de seneste tre år. Så noget tyder på, at der er gået lidt inflation i dem når vi kigger på listen som inkluderer film som ’Mank’ (10 nomineringer), ’The Power of the Dog’ (12 nomineringer), ’Oppenheimer’ (13 nomineringer), ’Roma’ (10 nomineringer) og selvfølgelig ’Sinners’ (16 nomineringer). Det er ikke helt de storfilm vi så i perioden op igennem 60’erne. 

Kigger vi på antallet af nominerede film, lader der også til at være ved at ske et skifte. I 2012 var der alt i alt 66 nominerede film, når man tæller kortfilm, dokumentarer osv. med. I år var tallet 50 og sidste år lå det på 49. 66 film var naturligvis et højt tal, men det ligner en generel nedadgående tendens de seneste år, og vi har ikke været over 55 film siden 2021. Det er jo klart, at når der bliver nomineret færre film, så vil antallet af nomineringer pr. film også være højere, hvilket øger muligheden for film med 10+ nomineringer. 

Det bringer os så til det næste punkt:

Hvorfor er det sket?

Det nærliggende svar er, at akademiets medlemstal er steget markant. Fra ca. 6.000 medlemmer i 2015 (hvor der var 60 film nomineret) til ca. 11.000 i år (med 50 film nomineret). Det er simpel matematik, at jo flere medlemmer der er, jo flere skal se din film før du har en chance for at blive nomineret. Og det favoriserer de film med store kampagnebudgetter og bred appel, hvilket også ofte vil være film med større produktionsbudgetter og derfor også film, som generelt har en ganske fin chance i rigtig mange kategorier.

Når det så er sagt, så er det jo ikke fordi der ikke er film, som kommer ind med 1-2 nomineringer, men fælles for rigtig mange af dem er, at de kommer ind i kategorier med en shortlist. Hvilket vil sige, at de ikke har skulle sikre en plads i top 5, men blot i top 10 eller top 15, hvilket igen kræver lidt færre stemmer end top 5. Når først man er på shortlisten, så skal medlemmerne have set alle shortlistede film for at stemme, og så har man igen en god chance. Af de 15 live action spillefilm, som var nomineret til 1-2 Oscars, fik 11 af dem mindst én nominering fra en kategori med shortlist. Så jeg vil påstå at shortlisterne holder de mindre film i live, og gør at vi ser flere nominerede film. Ironisk nok havde bedste fotografering for første gang en shortlist i år, hvilket resulterede i at det var første gang i fire år at kategorien ikke havde en film med blot én nominering. Men jeg holder fast ved teorien alligevel.

Hvad sker der i fremtiden?

Det helt store spørgsmål er, om denne udvikling bare bliver ved i en uendelighed? For så længe akademiet bliver ved med at udvide sin medlemsskare, kan man i hvert fald godt frygte det. Når det så er sagt, så kommer Oscartrends ofte i bølger, som går over igen af sig selv. Jeg tror dog ikke denne trend kommer til at forsvinde af sig selv, da den i høj grad er forårsaget af akademiet selv i form af den aggressive medlemsvækst. På kort sigt er de store dominerende film jo noget akademiet, men især tv-kanalen ABC, har sukket efter. Men på lang sigt tror jeg hverken akademiet eller seerne kan være tjent med denne udvikling. For en stor del af Oscars charme er, at man også kan opdage mindre film, som man måske ellers ville overse og at man får den brede filmpallette. Vi skal ikke kigge længere end til den hjemlige Robertuddeling, for at se at det godt kan blive lidt halvkedeligt, når de samme film dyster i hver kategori. Så jeg tror at akademiet vil blive nødsaget til at tage et opgør med denne udvikling hvis den ikke vender af sig selv. Reglerne om at man nu skal have set alle nominerede film i en kategori for at stemme er et godt skridt på vejen, men det retter ikke op på det nedadgående antal nominerede film. At indføre shortlists i flere kategorier kunne sagtens være en mulighed. Det har vi blandt andre set BAFTA gøre med fin succes. Man kunne også nedsætte mindre nomineringsjuryer, som flere uddelinger har, men det ville stride lidt imod den tradition som Oscar har for at det er en kæmpe medlemsskare der stemmer. En sidste, og måske mere interessant mulighed, kunne være at udvide antallet af nominerede i hver kategori. Ved bare at åbne op for seks nominerede i hver kategori kunne vi i år potentielt have set film som ’The Testament of Ann Lee’, ’Wicked: For Good’, ’Jay Kelly’, ’Sorry, Baby’, ’No Other Choice’, ’Die My Love’, ’A House of Dynamit’, ’The Fantastic Four: First Steps’, ’Hedda’, ’Mission: Impossible – The Final Reckoning’ og ‘Superman’ blandt de nominerede. Man kunne også lave en kombination, hvor man udvider kategorien, indfører shortlists og lader en komité vælge den sjette plads i kategorien.

Som konklusion vil jeg sige, at jeg ikke tror vi kommer til at se store forandringer før Oscar flytter til YouTube om et par år. Herfra vil showet få mere frihed og man vil være i stand til at se om denne trend fortsætter af sig selv. Men gør den det må man gøre noget, og jeg tror de tre skitserede muligheder, eller noget der ligner, vil være dem der kommer i spil.