”And the Oscar goes to…” Hvert år bliver film udødeliggjort med disse ord ved de årlige Academy Awards. Lige siden den første prisuddeling i 1927 er værker blevet gjort til milepæle i filmhistorien ved hjælp af den lille guldmand, og man kan næsten tænke, at Oscaren er en garanti for evighedsstatus i filmhistorien. Så hvorfor lave en artikelserie med titlen De glemte Oscarvindere? Bliver en Oscarvinder nogensinde glemt? Er præmissen ikke forfejlet?

Både i og udenfor filmnørde-kredse vil der være Oscarvindere man husker. De fleste, der interesserer sig bare lidt for film, ved sikkert, at ’The Godfather’, ’Forrest Gump’ og ’Titanic’ er blandt vinderne i ’Bedste film’-kategorien. Den gruppe entusiaster, der rent faktisk ser og følger showet, kan nævne betydeligt flere. Så inden du protesterer: ”Hov! Den film er da i hvert fald ikke glemt!”, så spørg dig selv, om du hører til i sidstnævnte kategori. I så fald vil du støde på flere film af samme slags.

Og alligevel er der film, der engang stod øverst på Oscar-skamlen, men som der ikke tales meget om i dag. Måske er de blevet glemt, eller også har de aldrig rigtig været kendte – i vores tid i hvert fald. Og så melder spørgsmålene sig: Hvorfor er de tilsyneladende gået i glemmebogen? Var de ikke så gode alligevel? Og hvorfor vandt de så?

Vi har sat os for at dykke ned i Oscarhistorien og gense nogle af de film, der for mange er gået i glemmebogen.

All About Eve

Fred Astaire var vært for den 23. udgave af Oscaruddelingen d. 29. marts 1951. Det var første og eneste gang den danseglade skuespiller fik dét ærefulde hverv. Der var to film, der med hhv. 11 og 14 nomineringer allerede lå forrest i favoritfeltet, da festen gik i gang. Billy Wilders psykologiske noir-drama ’Sunset Boulevard’ havde allerede vist sig succesfuldt ved billetlugerne og blandt kritikerne. Det samme kan siges om ’All About Eve’, som havde tjent endnu flere penge end førstnævnte og også førte ræset med tre nomineringer mere.

Da aftenen var forbi, var det ’All About Eve’-produceren Darryl F. Zanuck, der kunne forlade festen med favnen fuld af guldmænd. Seks Oscars blev det til mod ’Sunset Boulevards’ tre. Alligevel er det Billy Wilders film, der har sat det største aftryk i filmhistorien, og den regnes af mange kritikere som en af de allerbedste film fra det gamle Hollywood. ’All About Eve’ er ikke glemt, men den lever i dag i skyggen af en af Wilders allerstørste klassikere.

Men hvorfor var det netop dén film, der vandt? Og hvorfor står den lidt i baggrunden i rækken af store Oscarvindere? Det er på tide at få genset ’All About Eve’!

Fra den helt store hylde i Hollywood

”Fasten your seatbelts! It’s going to be a bumpy night!” Den ikoniske replik er udtalt af Bette Davis i rollen som Margo Channing i det sort-hvide kammerspil om berømmelse og bedrag. Margo Channing er teatrets helt store stjerne, men har efterhånden nogle år på bagen. En dag dukker den unge Eve Harrington op foran hendes dør. Hun er tilsyneladende kæmpestor fan af Margo, og kommer hurtigt til at fungere som en slags assistent. Den unge Eve smigrer sig ind hos alle og enhver, og kun for sent opdager Margo, at Eve bare drømmer om én ting: Selv at stå forrest på scenen og modtage folkets hyldest. Eve skyr ingen midler, og går bag ryggen på enhver, der står i vejen for hendes drøm.

Instruktør Joseph L. Mankiewicz har også skrevet manuskriptet til ’All About Eve’. Han er bror til Herman Mankiewicz, der skrev manuskriptet til ’Citizen Kane’, og som blev portrætteret i David Finchers ’Mank’ fra 2020. Joseph Mankiewicz er indehaver af en bemærkelsesværdig Oscar-statistik, da han dette år vandt priser for både instruktion og manuskript. Præcis de samme priser havde han vundet året før for ’A Letter to Three Wives’. Begge priser dette år er helt på sin plads. Manuskriptet til ’All About Eve’ er knivskarpt. Replikkerne er præcise og raffinerede og de humoristiske af slagsen er velplaceret i det stramt komponerede manuskript.

Produceren var Darryl F. Zanuck, en af Hollywoods mest magtfulde studiebosser gennem flere årtier. Han havde tidligere vundet Bedste film-Oscars for ’How Green Was My Valley’ og ’Gentleman’s Agreement’, og denne aften var han altså på scenen igen for at modtage sin tredje Oscar i kategorien. Det foregik i øvrigt anderledes afdæmpet end i dag: På YouTube kan man finde klippet, hvor Zanuck ret uimponeret modtager prisen og kort takker selskab og instruktør, inden han sætter sig ned igen. Det var dog heller ikke den eneste gang den aften, han fik en pris. Han modtog også Irving G. Thalberg Memorial Award, der uddeles til “kreative producere, hvis arbejde afspejler en konsekvent høj kvalitet af filmproduktion”. Det var anden gang, han fik dén pris – som den eneste nogensinde i øvrigt.

Det var ikke kun bag kameraet, der var store navne involveret: Bette Davis leverer en af karrierens mest mindeværdige præstationer som den aldrende diva Margo Channing. Rollen blev et comeback for Davis efter nogle år med mindre succes, og hendes blanding af stolthed, usikkerhed og bidende humor gør karakteren både skræmmende og meget menneskelig. Over for hende er Anne Baxter glimrende som den tilsyneladende uskyldige Eve, mens George Sanders med sin tørre elegance stjæler flere scener som den kyniske teaterkritiker Addison DeWitt. Dertil kommer solide biroller fra blandt andre Celeste Holm, Gary Merrill og Hugh Marlowe. Som en lille filmhistorisk kuriositet dukker en ganske ung Marilyn Monroe også op i en mindre rolle.

Et stærkt Oscarår

Ud over ’All About Eve’ og ’Sunset Boulevard’ var også ’Born Yesterday’, ’Father of the Bride’ og ’King Solomon’s Mines’ nomineret til Bedste Film. Som antallet af nomineringer afslører, blev Billy Wilders ’Sunset Boulevard’ betragtet som ’All About Eve’s største konkurrent. Begge films fortællinger kredser om ambition, berømmelse og underholdningsbranchens skyggesider, men hvor Wilders film er mørk, tragisk og nærmest gotisk i sit udtryk, har ’All About Eve’ et lettere udtryk.

At ’All About Eve’ er kvindernes film, blev understreget med hele fire skuespil-nomineringer til damerne. Anne Baxter, Celeste Holm, Thelma Ritter og Bette Davis stod alle på stemmesedlen. Det er første og eneste gang én film har kastet fire kvindelige nomineringer af sig.

Ud over de tre priser for Bedste film, instruktion og manuskript, vandt filmen også Best Costume Design, Black-and-White, Best Sound, Recording og så vandt George Sanders Bedste birolle. Så de fire kvinder måtte gå tomhændet hjem, og en af aftenens helt store overraskelser var da også, at Judy Holliday fra ’Born Yesterday’ tog Bedste Kvindelige hovedrolle foran Davis og Swanson.

Hvorfor vandt den?

Man kan egentlig stille to spørgsmål: Hvorfor vandt ’All About Eve’ Oscaren for bedste film? Og hvorfor vandt den over ’Sunset Boulevard’?

Det første er let at svare på. Den vandt, fordi det er en fremragende film. Som nævnt er både manuskript og skuespilpræstationer helt i top. Når man samler så mange store skuespillere i én film, og de alle leverer på top-niveau, er man godt på vej. Og når de replikker, de skal levere, også er knivskarpe, så bliver det Oscarværdigt.

En anden grund til filmens Oscar-høst er, at Hollywood altid har været vilde med film, der handler om… Hollywood. Her er det teaterverdenen, det drejer sig om, men sammenligningen med filmbranchen er utvetydig. ’All About Eve’ handler om underholdningsverdenen. Om stjerner, ambitioner, usikkerhed og jagten på succes. Dé temaer har ofte været centrale i film, der har vundet Oscars. Tænk f.eks. på ‘Broadway Melody’, ‘The Great Ziegfeld’, ‘Chicago’, ‘The Artist’ og ‘Birdman’. Det er ananas i egen juice, men akademiet lapper det i sig. Og i dét spor finder vi også temaet om den aldrende stjerne og den unge udfordrer. Et universelt emne, og frygten for som stjerne at blive overhalet af den næste generation, er lige så aktuel i dag, som den var i 1950.

Og hvorfor vandt den så over ’Sunset Boulevard’? Selvom temaerne minder om hinanden, er der stor forskel på filmenes tone og stemning. Som nævnt er Sunset Boulevard mørk og foruroligende, og peger i høj grad fingre af den kolde og kyniske underholdningsbranche. Billy Wilder er nærmest nådesløs i sin skildring af storhed og fald, og den efterlader ikke mange pæne ord om den glamourøse verden Hollywood er centrum for.

Her er der en anderledes let tone over ’All About Eve’. Den dykker ikke helt så dybt som ’Sunset Boulevard’ i jagten på menneskets mørke sider. Der er masser af bedrag og knive i ryggen, men det fortælles anderledes. Her er humoren en vigtig forskel. Den er ikke fraværende i Billy Wilders film noir, men den er mere udtalt i historien om Eve. Dét sammenlagt med de charmerende skuespillere og den blidere slutning på filmen efterlader ’All About Eve’ som en lettere historie, der er lettere at tage ind – dengang som i dag. 

Holder ’All About Eve’ stadig i dag?

Ja, i høj grad. Tempoet er naturligvis et andet end i moderne film, og filmen er drevet mere af dialog end af handling. Til gengæld føles manuskriptet stadig overraskende friskt. Replikkerne har bevaret deres skarphed, og magtspillet mellem karaktererne er lige så fascinerende i dag.

Særligt Bette Davis imponerer. Margo Channing kunne let være blevet en karikatur, men Davis giver hende en sårbarhed, som gør hende både morsom, irriterende og dybt sympatisk. Man forstår hendes frygt for at miste sin plads i rampelyset, selv når hun opfører sig urimeligt.

Filmen føles desuden bemærkelsesværdigt moderne i sit syn på ambition. Eve er hverken et entydigt monster eller et uskyldigt offer. Hun er et menneske, der er villig til at ofre alt for succes. Det gør hende til en langt mere interessant antagonist end mange af nutidens filmskurke.

Hvorfor er den glemt?

“Glemt” er måske et hårdt ord. ’All About Eve’ figurerer stadig på lister over filmhistoriens største klassikere og bliver jævnligt fremhævet som en af de bedste dialogfilm nogensinde. Men sammenlignet med mange andre Oscarvindere fra samme periode er det sjældent den, der først bliver nævnt.

En del af forklaringen er, at ’Sunset Boulevard’ med årene er vokset til noget nær et ikon. Billy Wilders film er blevet en fast bestanddel af filmundervisning, dokumentarer og lister over de største amerikanske film. Den har nogle af filmhistoriens mest berømte scener og citater og et visuelt udtryk, der er vanskeligt at glemme.

’All About Eve’ er mere afdæmpet. Den har ingen spektakulære billeder eller dramatiske plotdrejninger, der har sat sig i populærkulturen på samme måde. Dens styrke ligger i dialogen, karaktererne og de små magtkampe mellem mennesker. Det gør den måske mindre iøjnefaldende, men ikke mindre fremragende.

Netop derfor fortjener ’All About Eve’ at blive genopdaget. Ikke blot som filmen, der slog ’Sunset Boulevard’ ved Oscaruddelingen, men som en af Hollywoods mest elegante, vittige og velspillede klassikere.