Foto: Frantisek Svatos

Jeg elsker når der kommer overraskelser i Oscarkapløbet, også selvom det af og til betyder at jeg tager fejl. Men det er altid interessant at efterrationalisere på en overraskelse. Derfor skal vi da også tage lidt ekstra fat i den danske Oscarkomités valg af dokumentaren ’Mr. Nobody Against Putin’ som Danmarks Oscarkandidat. Jeg har skrevet en mere detaljeret analyse af de tre film på shortlisten i et tidligere indlæg. Hvilket også forklarer hvorfor det må siges at være et overraskende valg, da det eneste der for alvor taler for ’Mr. Nobody Against Putin’ er emnet og muligheden for at give en negativ salut til Putin.

På DFIs hjemmeside bliver filmens kunstneriske kvaliteter fremhævet som årsagen til at den blev valgt som Oscarkandidat. Jeg vil nu påstå at valget af ’Mr. Nobody Against Putin’ er et pragmatisk valg, der tyder på, at den danske Oscarkomité har givet op på forhånd. Og det kan jeg faktisk godt forstå. For det er et utroligt stærkt felt den danske Oscarkandidat skal op imod i år. Blandt favoritterne til bedste internationale film er, Joachim Triers ’Sentimental Value’, Park Chan-wooks ’No Other Choice’ og guldpalmevinderen ’It Was Just an Accident’ fra Jafar Panahi. Alle tre film som også spås gode chancer for at få en plads i kategorien for bedste film. Lige bag dem ligger film som jurypris-vinderen fra Venedig ’The Voice of Hind Rajab’ samt film fra stærke navne som Kleber Mendoca Filho (The Secret Agent), Agnieszka Holland (Franz) og Dardenne-brødrene (Young Mother). Så uanset hvem den danske Oscarkomité havde valgt, havde chancerne for en nominering været små. ’Den sidste viking’ var nok det stærkeste kort på papiret, men var den blevet valgt, ville det nok have været en af de svagere kandidater i de seneste år. Så med tanke på dette, er min teori at man fra Oscarkomitéens side har valgt at opgive muligheden for en nominering for bedste internationale film, og i stedet styrke chancerne for en nominering i dokumentarkategorien til ’Mr. Nobody Against Putin’. For det at være landets officielle Oscarkandidat vil give filmen meget mere international opmærksomhed. Især fordi den kommer fra Danmark, som i de sidste 15 år, kun har haft tre kandidater som ikke nåede shortlisten, samt otte nomineringer i samme periode. Så den danske Oscarkandidat bliver der kigget til internationalt. Derfor kan dokumentarens kandidatur også styrke den kraftigt i kampen om at komme med i dokumentarkategorien. Og jeg tror at denne lidt kyniske kalkule ligger til grund for i hvert fald noget af beslutningen.

Men er der så ikke en chance for at den kan blive nomineret? Jo, selvfølgelig er der det, og dokumentarfilm har haft et lille gennembrud fra 2020 til 2022 hvor der var tre år i træk med nominerede dokumentarer. Det var dog meget omtalte dokumentarer som ’Honeyland’, ’Collective’ og ’Flugt’ (Flee), som alle var storfavoritter til at blive nomineret til bedste dokumentar. Den klasse er ’Mr. Nobody Against Putin’ ikke helt i. Selv ’20 Days in Mariupol’ blev ikke nomineret for bedste internationale film, og den deler samme emne som årets danske Oscarkandidat, men var langt mere omtalt. Den eneste chance ’Mr. Nobody Against Putin’ har, er at den er så god, at den slår benene væk under alle der ser den. Muligheden er der, og muligheden for at flere ser den er blevet større med valget som Oscarkandidat. Jeg forholder mig dog fortsat kritisk til dens chancer, men der er intet jeg hellere vil end at tage fejl i netop denne sag.