Det er efterhånden blevet en lille tradition, at kigge på de objektive kriterier for hvad en bedste film-vinder skal have med i bagagen. Kort sagt, har jeg opsat ti kriterier, som meget gerne skal være opfyldt for at en film kan vinde bedste film. Det startede for otte år siden med otte kriterier, men det steg hurtigt til ti. Indtil videre har ingen film formået at opfylde alle ti, men tre (Anora, Emilia Perez og The Banshees of Inisherin) er kommet tæt på med ni. Herunder en tabel med tidligere års resultater.
| År | Film med flest objektive kriterier | Vinder af bedste film |
| 2018 | The Shape of Water + Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (6 ud af 8) | The Shape of Water (6 ud af 8) |
| 2019 | The Favourite (7 ud af 9) | Green Book (6 ud af 9) |
| 2020 | The Irishman + Joker (8 ud af 10) | Parasite (7 ud af 10) |
| 2021 | Nomadland (6 ud af 8) | Nomadland (6 ud af 8) |
| 2022 | The Power of the Dog + Belfast (8 ud af 10) | CODA (5 ud af 10) |
| 2023 | The Banshees of Inisherin (9 ud af 10) | Everything Everywhere All at Once (8 ud af 10) |
| 2024 | Oppenheimer + Killers of the Flower Moon (8 ud af 10) | Oppenheimer (8 ud af 10) |
| 2025 | Anora + Emilia Perez (9 ud af 10) | Anora (9 ud af 10) |
Vi kan altså se, at de seneste tre vindere af bedste film har opfyldt mindst otte af kriterierne. Og mon ikke årets vinder også ligger deromkring? Der er i hvert fald hele fire af de nominerede film, der opfylder otte af kriterierne, hvilket er højst usædvanligt. Sidste år var der tre film med otte eller flere kriterier, men før det har der maksimalt været to om året.
Igennem de otte år har kun tre film ikke formået at leve op til et eneste kriterie. Det var ’Avatar: The Way of Water’, ’Nightmare Alley’ og ’Dune: Part Two’.
Men hvad er kriterierne så? Jo, godt jeg spørger. Lad os gennemgå de ti herunder samt hvorfor de er vigtige.
Bedste instruktør nominering
Historisk set skal man have denne nominering. Kun seks film har vundet bedste film uden denne og to af disse var i de første år af Oscarhistorien. Til gengæld har tre af filmene (’CODA’, ’Green Book’ og ’Argo’) vundet under den nye ordning med vægtet afstemning. Men det er stadig kun tre ud af 16, så det er stadig en vigtig nominering at have.
Bedste manuskript nominering
Ser vi bort fra Oscars første par år, så har kun tre film vundet bedste film uden en manuskriptnominering, og sidste gang det skete var helt tilbage i 1998 da ’Titanic’ vandt. Så en nominering i denne kategori er yderst vigtig.
Skuespilnomineringer
Skuespillerne er akademiets største gren og derfor er det vigtigt at have deres opbakning. Det ses også ved at kun ni film har vundet bedste film uden skuespilnomineringer, hvis vi fraregner de år hvor der kun var hovedrollekategorier. Sidst det skete var i 2020 med ’Parasite’, men det er også den eneste gang det er sket under den vægtede afstemning. Og det var på alle måder et særligt tilfælde.
Bedste klip nominering
I 2015 brød ’Birdman’ en af de længst stående Oscarrekorder, nemlig den at ingen film havde vundet bedste film uden en nominering for klip siden ’Ordinary People’ i 1981. Det skete dog igen i 2022 med ’CODA’. Men samlet set har kun 11 film vundet uden en klipnominering, og i nyere tid er det altså sket meget sjældent.
Samlede antal nomineringer
Kun 16 film har vundet bedste film med mindre end syv nomineringer samlet. Seks af disse var i de første år af Oscarhistorien, hvor der dels kun var 8-9 kategorier og ikke altid var så mange nominerede i hver kategori. Det er dog sket otte gange siden årtusindeskiftet og fem af de seneste syv år har bedste film vinderen haft under 7 nomineringer. Så vi afventer stadig at se om vi skal erklære denne regel for død.
Screen Actors Guild (SAG) ensemble nominering
Siden SAGs første uddeling af ensembleprisen i 1996, har kun fire film vundet en Oscar for bedste film uden også at være nomineret til SAGs ensemblepris. Den første var ’Braveheart’ i 1996, og derefter skulle vi helt frem til 2018, 2019 og 2021 hvor henholdsvis ’The Shape of Water’, ’Green Book’ og ’Nomadland’ vandt uden nomineringen. Så noget tyder på at denne pris ikke har samme betydning som tidligere. Men den skal dog stadig med da 13 ud af 16 vindere under den vægtede afstemning rent faktisk har været nomineret til SAG ensemble.
Producers Guild (PGA) vinder
PGA bruger samme afstemningssystem som Oscar, så derfor er den altid interessant at kigge på. Vi kan dog også se at 13 ud af 16 vindere under den vægtede afstemning har været den samme. Historisk set har kun otte Oscarvindere siden 1990 ikke også vundet PGA.
BAFTA-nominering for bedste film
BAFTA har eksisteret længe, men først fra 1996 har kvalifikationsperioden været nogenlunde den samme som Oscars. Det vil sige at vi ikke rigtigt kan regne med noget fra før det år. Siden 1996 har kun tre film vundet Oscar uden også at have været nomineret for bedste film ved BAFTA. Det er ’Braveheart’ i 1996, ’Million Dollar Bay’ i 2005 og ’CODA’ i 2022.
Premieremåned
Kigger vi på tiden med det vægtede stemmesystem (startende i 2010), så har vinderne haft amerikansk premiere i følgende måneder:
November – 5
Oktober – 5
December – 1
August – 1
Juli – 1
Juni – 1
Marts – 1
Februar – 1
Vinderen i februar var ’Nomadland’ som havde premiere samme år som uddelingen fandt sted grundet den udvidede kvalifikationsperiode i forbindelse med COVID. De fire ud af de seneste fem vindere har godt nok haft premiere udenfor de to traditionelt bedste måneder, men overordnet set skal en vinder gerne have premiere i oktober eller november.
Festivalvisninger
Under det vægtede stemmesystem, har kun to vindere ikke haft en visning på en af de store festivaler: Sundance, Berlin, Cannes, Venedig, Telluride, New York eller Toronto. ’Everything Everywhere All at Once’ havde dog en premiere på SXSW. Gennemsnitligt har vinderne været vist på 2,4 af disse festivaler. ‘Green Book’ og ’CODA’ er de eneste film der kun har været vist på én af disse festivaler.
Og med de kriterier på plads, så lad os se hvordan årets nominerede klarer sig.
One Battle After Another (8 ud af 10)

Foto: Warner
Plus:
Instruktørnominering
Manuskriptnominering
4 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Kvindelige birolle, 2x Mandlige birolle)
Klipnominering
13 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering
PGA-vinder
BAFTA-vinder for bedste film
Minus:
Premieremåned: September
Ingen festivalvisninger
Hamnet (8 ud af 10)

Foto: UIP
Plus:
Instruktørnominering
Manuskriptnominering
1 skuespilnominering (Kvindelige hovedrolle)
8 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering
BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: November
Vist på Telluride og Toronto
Minus:
Ingen klipnominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Sentimental Value (8 ud af 10)

Foto: CameraFilm (Kasper Tuxen)
Plus:
Instruktørnominering
Manuskriptnominering
4 skuespilnomineringer (Kvindelige hovedrolle, 2x Kvindelige birolle, Mandlige birolle)
Klipnominering
9 nomineringer samlet
BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: November
Vist på Cannes, Telluride, Toronto og New York FF
Minus:
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Marty Supreme (8 ud af 10)

Foto: Nordisk Film
Plus:
Instruktørnominering
Manuskriptnominering
1 skuespilnominering (Mandlige hovedrolle)
Klipnominering
9 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering
BAFTA-nominering for bedste film
Vist på New York FF
Minus:
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Premieremåned: December
Sinners (7 ud af 10)

Foto: Warner
Plus:
Instruktørnominering
Manuskriptnominering
3 skuespilnomineringer (Mandlige hovedrolle, Kvindelige birolle, Mandlige birolle)
Klipnominering
16 nomineringer samlet
SAG ensemble-vinder
BAFTA-nominering for bedste film
Minus:
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Premieremåned: April
Ingen festivalvisninger
Frankenstein (6 ud af 10)

Foto: Netflix
Plus:
Manuskriptnominering
1 skuespilnominering (Mandlige birolle)
9 nomineringer samlet
SAG ensemble-nominering
Premieremåned: Oktober
Vist på Venedig og Toronto
Minus:
Ingen instruktørnominering
Ingen klipnominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Bugonia (4 ud af 10)

Foto: UIP
Plus:
Manuskriptnominering
1 skuespilnominering (Kvindelige hovedrolle)
Premieremåned: Oktober
Vist på Venedig og Telluride
Minus:
Ingen instruktørnominering
Ingen klipnominering
4 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Train Dreams (3 ud af 10)

Foto: Netflix
Plus:
Manuskriptnominering
Premieremåned: November
Vist på Sundance og Toronto
Minus:
Ingen instruktørnominering
Ingen skuespilnomineringer
Ingen klipnominering
4 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
The Secret Agent (3 ud af 10)

Foto: CameraFilm
Plus:
1 skuespilnominering (Mandlige hovedrolle)
Premieremåned: November
Vist på Cannes, Telluride, Toronto og New York FF
Minus:
Ingen instruktørnominering
Ingen manuskriptnominering
Ingen klipnominering
4 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (var ikke nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
F1 (1 ud af 10)

Foto: Warner
Plus:
Klipnominering
Minus:
Ingen instruktørnominering
Ingen manuskriptnominering
Ingen skuespilnomineringer
4 nomineringer samlet
Ingen SAG ensemble-nominering
Ingen PGA-pris (var nomineret)
Ingen BAFTA-nominering for bedste film
Premieremåned: Juni
Ingen festivalvisninger


Skriv et svar