Årets Oscarshow er overstået og det gik en del over tiden, ligesom i de gode gamle dage. Så jeg er super glad. Et meget standard Oscarshow uden de store skandaler, men desværre også uden de helt store højdepunkter. Selvom vi ikke fik de nominerede fra bedste sang opført på scenen, så var jeg ret vild med den featurette de havde, hvor de gik bagom sangene. Det er var en super fed måde at koble sangene op på de film de var nomineret for. Jeg kunne også godt lide, at man præsenterede kostumer og fotografi med de såkaldte ”fab five”, hvor fem mennesker præsenterer kategorien med en lille tale til hver nomineret. Det passede godt til lige præcis de kategorier. Især med fotografi, hvor man samtidig så nogle klip i split screen. Jeg er mindre fan af det i skuespilkategorierne. Ben Stiller præsenterede scenografi med en meget enkel og utrolig sjov sketch, hvor han ganske enkelt ikke kune komme op på scenen. Det mindede utroligt meget om noget Rowan Atkinson kunne have fundet på. Jeg er vild med det. In Memoriam var bedre end lang tid, med klip fra de film hver person rent faktisk havde været med til at lave. Men det går stadig lidt hurtigt med alle de mennesker vi skal igennem. Talerne rangerede fra den lidt pinlige iranske tale for animerede kortfilm, hvor den samme passage fra deres nedskrevne tale blev læst op flere gange, til Adrien Brody der satsede på en tale der var ligeså lang som filmen han vandt for. Men vi fik også en af de stærkeste politiske taler i flere år med ’No Other Land’, og så var Sean Baker bare en fryd at iagttage.

Men nok om det. Der er fem andre punkter i forhold til resultaterne, som er værd at bide mærke i, så lad os hurtigt løbe dem igennem som det første.

1. Flow – et nybrud for animation

At ’Flow’ vandt for bedste animation er ganske fedt for Letland, men også for alle der kan lide uafhængig animation. Det er meget sjældent at en film, som ikke er lavet af et stort studie, eller i det mindste ligner noget der er lavet af et stort studie, vinder. Faktisk kan man sagtens argumentere for at dette er den første rigtige uafhængige film nogensinde til at vinde denne kategori. Det er et nybrud for kategorien og et dejligt et af slagsen. Dels kan det bevidne om en mere arthousefokuseret smag blandt akademiets medlemmer, men det hjælper nok også at den ligeledes dialogløse ’Robot Dreams’ var nomineret sidste år. Vi ser tit at hvis en film nomineres året efter en lignende film ikke har vundet noget, så kan det være en hjælp. Mest notorisk var da ’Chicago’ vandt bedste film året efter ’Moulin Rouge’ havde været nomineret uden at vinde. Jeg siger ikke at den ikke havde gjort det alligevel, men jeg tror bestemt det hjælper.

Jeg håber og tror på at årets sejr til ’Flow’ vidner om at kategorien bliver mere åben og svær at forudsige i de kommende år.

2. Ironisk sejr til Madison

Alle havde regnet med at Demi Moore skulle vinde bedste kvindelige hovedrolle for ’The Substance’, hvor hun spiller en aldrende skuespillerinde, som gang på gang overskygges af en ung, køn og sprudlende skuespillerinde. Så ironien må siges at være voldsomt tyk, da den aldrende Moore taber Oscaren til en ung, køn og sprudlende Mikey Madison. Mikey Madison er fantastisk i ’Anora’ og fortjener helt sikkert prisen. Men jeg synes nu at Demi Moore er for vild i ’The Substance’ og havde lidt håbet og troet på at hun ville vinde. Det havde også været et stort Oscarøjeblik. Men det blev vi altså snydt for. Det er også typisk, at man i kvindernes kategori vælger at give prisen til en unge skuespillerinde, som er nomineret for første gang, mens mændene lige skal ses lidt mere an før de får den. Havde Chalamet været en kvinde tror jeg allerede han havde vundet en Oscar. Men han skal nok få den på et tidspunkt.

3. Sean Baker tangerer Walt Disney

Med sine Oscars som producer, instruktør, forfatter og klipper af ’Anora’ vandt Baker hele fire Oscars samme aften. Det er der kun én person som tidligere har formået, og det var legenden Walt Disney. Walt Disney vandt for fire forskellige film i 1954, hvilket jo også er en stærk præstation, men Baker er altså den første til at vinde fire priser for samme film. Vildt godt gået… og fortjent.

4. Paul Lambert og Sean Baker tangerer rekord

Indtil i dag var lydmanden Mark Berger den eneste der havde et ”perfect run” med fire Oscars ud af fire mulige. I år kom der to nye medlemmer af klubben. Den ene var naturligvis Sean Baker, mens den anden var Paul Lambert, som vandt for de visuelle effekter til ’Dune: Part Two’. Det tog Mark Berger 17 år at opnå dette. Lambert gjorde det på 7 år, mens Baker gjorde det på et par timer. Det bliver spændende at se om en af dem kan udbygge rekorden.

5. Nathan Crowley vinder endeligt

Med sin syvende nominering i aften var scenografen Nathan Crawley blandt en gruppe af nulevende scenografer med flest nomineringer i kategorien uden en Oscar. Men i år vandt han altså for ’Wicked’ og meldte sig ud af klubben. Hans første nominering kom i 2007 for ’The Prestige’, og siden har han altså været nomineret seks gange mere før han endelig vandt. Kun to af nomineringerne er kommet for film som ikke var instrueret af Christopher Nolan, og den ene af dem var naturligvis ’Wicked’. Selvom jeg gerne ville se Nolan instruere ’Wicked’.

Scenografen Roland Anderson har rekorden i denne kategori, med 15 nomineringer uden at vinde.