Oscaruddelingen er forsvundet i horisonten, men mange vil måske stadig mene at det er for tidligt at forudsige hvem der bliver nomineret til bedste film i 2019. Og de har nok ret. Jeg vil dog forsøge alligevel som jeg har gjort de sidste to år.

For ca. et år siden lavede jeg lignende forudsigelser, og her tippede jeg på følgende film:
Dunkirk (8 nomineringer, heriblandt bedste film. Vandt 3 Oscars)
Downsizing (Ingen nomineringer)
Battle of the Sexes (Ingen nomineringer)
The Current War (Absolut ingen nomineringer)
The Greatest Showman (1 nominering for bedste sang)
Mudbound (4 nomineringer, men ikke bedste film)
Detroit (Ingen nomineringer)
The Kidnapping of Edgardo Martara (blev fjernet fra premierekalenderen. Ny premieredato kendes ikke)
Call Me By Your Name (4 nomineringer, heriblandt bedste film. Vandt 1 Oscar)
Beauty and the Beast (2 nomineringer, men ikke for bedste film)

Resultatet må siges at være begrænset succes med 2 ud af 10 korrekte, hvilket i øvrigt var samme resultat som året før. Men jeg trøster mig ved at 5 ud af 10 fik nomineringer og at én slet ikke var med i opløbet da premieren blev rykket. Året før var dette tal 6 ud af 10 og én med en rykket premiere.

Blandt boblerne havde jeg dog Oscarnominerede film som ’Darkest Hour’, ’Victoria and Abdul’, ’Molly’s Game’, ’The Big Sick’, ’Blade Runner 2049’ og ’Star Wars: The Last Jedi’. Og så skal det også nævnes at den eneste grund til at jeg ikke tog ’Phantom Thread’ med var, at jeg ikke troede at den ville blive færdig i tide. En sidste ting, er at jeg også nævnte at ’The Shape of Water’ og ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ ville være med i kampen om bedste score. Jeg begik bare en eklatant fejl ved ikke at forudsige at de også ville kæmpe om bedste film.

I år er det ekstra svært at lave tidlige forudsigelser, da Sundance ikke kastede nogle sikre Oscarkandidater af sig.
Så har jeg vist dækket min røv rigeligt ind, så lad os se på hvilke ti film der skal kæmpe om to pladser blandt de nominerede for bedste film i 2019.

De ti nominerede:

First Man
If Beale Street Could Talk
Backseat
Mary Queen of Scots
Bohemian Rhapsody
Widows
Hotel Mumbai
Beautiful Boy
Black Klansman
Black Panther

First Man

Damien Chazelles opfølger til ’La La Land’ er en biografisk film om Neil Armstrong (den første mand på månen, hvis nogen skulle være i tvivl). På rollelisten finder vi Oscarnominerede Ryan Gosling samt Claire Foy som er bedst kendt fra serien ’The Crown’. Bag kameraet har vi mange af Chazelles Oscarnominerede samarbejdspartnere fra ’La La Land’, men denne gang har Chazelle oveni købet opgraderet med Christopher Nolans faste scenograf Nathan Crowley (4 Oscarnomineringer). Så alt ser ud til at Chazelle skal score sin tredje bedste film nominering i træk.

If Beale Street Could Talk

Sidste gang Damien Chazelle havde en film med i kapløbet om bedste film (’La La Land’), blev han slået af Barry Jenkins (’Moonlight’), og det samme kunne gå hen og blive tilfældet i 2019. Jenkins’ ’If Beale Street Could Talk’ handler om en kvinde i Harlem der skal bevise sin mands uskyld overfor retssystemet. Udover Regina King og Dave Franco er det ikke fordi rollelisten er spækket med kendte personer, men bag kameraet ser det anderledes ud. Ligesom Chazelle har Jenkins holdt fast i holdet fra sidste film og har mange af sine Oscarnominerede folk fra ’Moonlight’ med igen. Blandt andet et stærkt producerhold med Dede Gardner (2 Oscars ud af 5 nomineringer), Megan Ellison (4 Oscarnomineringer), Jeremy Kleiner (2 Oscars ud af 4 nomineringer) og Adele Romanski (1 Oscar). De tre første er i øvrigt producere som er involveret i flere film på denne liste, så dem vender vi tilbage til.
Uanset hvad så håber vi på at Jenkins’ nyeste film vil leve op til ’Moonlight’. Den er endnu ikke premieresat, men vi får den nok at se på en festival i efteråret.

Backseat

Dede Gardner, Megan Ellison og Jeremy Kleiner vender vi hurtigt tilbage til, for de har nemlig også produceret ’Backseat’. På producerholdet har de i øvrigt fået følgeskab af Brad Pitt (1 Oscar som producer ud af 3 nomineringer som producer), som i øvrigt også er en del af Gardner og Kleiners sidste film på listen, men den vender vi tilbage til senere.

’Backseat’ er Adam McKays opfølger til ’The Big Short’, og det er en biografisk film om USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney. I rollen som Cheney ses Oscarvinder Christian Bale, men også Oscarvinder Sam Rockwell og Oscarnominerede Amy Adams og Steve Carell er med på rollelisten. Musikken er lavet af Nicholas Brittle (Oscarnomineret for ’Moonlight’) som også har komponeret musikken til ’If Beale Street Could Talk’. Filmen er fotograferet af Greig Fraser (Oscarnomineret for ’Lion’), klippet af Hank Corwin (Oscarnomineret for ’The Big Short’), og har scenografi af Patrice Vermette (Oscarnomineret for ’Arrival’ og ’The Young Victoria’) og Jan Pascale (Oscarnomineret for ’Good Night, and Good Luck’).
Filmen står til premiere i december, hvilket også er et godt tegn på at folkene bag filmen tror på Oscarchancerne.

Mary Queen of Scots

Mary-Queen-Of-Scots-Movie-Saoirse-Ronan-Photo

Filmen om ’Mary Queen of Scots’ er instrueret af den relativt ukendte Josie Rourke, men har manuskript af Beau Willimon (Oscarnomineret for ’The Ides of March’) og producere som Tim Bevan (5 Oscarnomineringer), Eric Fellner (6 Oscarnomineringer) og Debra Hayward (1 Oscarnominering). Derudover har filmen kostumer af Alexandra Byrne (1 Oscar ud af 4 nomineringer) og fotografi af John Mathieson (2 Oscarnoienringer). På rollelisten finder vi Oscarnominerede Margot Robbie og Saoirse Ronan samt David Tennant og Guy Pearce. Både Robbie og Ronan kunne være i spil til nomineringer, og måske kan dette være rollen der giver Ronan sin Oscar. Vi må vente med at få mere at vide til filmen får premiere i november.

Bohemian Rhapsody

Bohemian

Filmen om Queen forsangeren Freddie Mercury har haft en turbulent tilværelse, med en fyring af instruktøren Bryan Singer, som angiveligt skulle have kastet ting i hovedet på hovedrolleindehaveren Rami Malek. Men filmen har været længe ventet, og netop Malek bør være en tidlig favorit til bedste hovedrolle, hvis man skal tro på rygterne. Om filmen lever op til forventningerne finder vi først ud af til december, hvor den kan ses i biograferne. Men den mangler i hvert fald ikke buzz.

Widows

Fire kvinder overtager en gæld fra deres kriminelle (og nu døde) ægtemænd, og det er starten på en ordentlig omgang girl power. Filmen er Steve McQueens første spillefilm siden ’12 Years a Slave’ og har manuskript af Gillian Flynn (Oscarnomineret for ’Gone Girl’), klip af Joe Walker (2 Oscarnomineringer) og scenografi af Adam Stockhausen (1 Oscar ud af 3 nomineringer).
På rollelisten finder vi Oscarvindere Robert Duvall og Viola Davis, Oscarnominerede Daniel Kaluuya, Liam Neeson og Jacki Weaver, samt Colin Farrell og Michelle Rodriguez. Alt sammen stof der giver filmen en umiskendelig aroma af Oscar. Filmen er premieresat til en favorabel november-premiere, så det tyder på at folkene tæt på filmen mener det samme.

Hotel Mumbai

Hotel Mumbai

Dette er lidt et sats, men filmens debuterede instruktør Anthony Maras er af Variety blevet udset som en af ti instruktører man skal holde øje med. ’Hotel Mumbai’ handler om terrorangrebet på et hotel i Mumbai i 2008 og skulle efter signe være i stil med Paul Greengras’ film. Og dem har akademiet været meget glade for. På rollelisten findes Oscarnominerede Dev Patel samt Armie Hammer (som snart må blive Oscarnomineret) og Jason Isaacs. Og så har filmen musik af Oscarnominerede Hauschka (nomineret for ’Lion’).
Det er som sagt lidt et sats, men da det ikke kun er Variety der har udset Anthony Maras som en kommende stjerneinstruktør, så tror jeg på at der er noget om snakken.

Beautiful Boy

Tidligere lovede jeg at vi ville vende tilbage til producerteamet Gardner, Kleiner og Pitt, og det er hermed gjort. Filmen handler om en far (spillet af Oscarnominerede Steve Carell) der hjælper sin søn (spillet af Oscarnominerede Timothée Chalamet) komme ud af et stofmisbrug. Manuskriptet er skrevet af Luke Davies (Oscarnomineret for ’Lion’) og filmen er instrueret af Felix von Groningen som også stod bag den Oscarnominerede ’The Broken Circle Breakdown’. Jeg har en fornemmelse af at vi nok bliver klogere på filmen ved en af efterårets festivaler, inden den slippes løs i biograferne i oktober.

Black Klansman

Spike Lee har kun to Oscarnomineringer på CV’et, men alligevel tror jeg at hans film om en sort mand der infiltrerer Klu Klux Klan kan snige sig med blandt de bedste film nominerede. Det er bestemt en outsider, men jeg tror på at det aktuelle emne og en historie baseret på virkelige begivenheder vil give filmen det ekstra der skal til for at komme med i feltet. Og så plejer Spike Lee også bare at lave gode film.

Black Panther

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=xjDjIWPwcPU&w=560&h=315]

Til sidst tager jeg chancen og gætter på dette års ’Wonder Woman’ eller ’Deadpool’. Forskellen er dog at ’Black Panther’ er blevet taget endnu bedre imod af kritikerne. På Metacritic har ’Black Panther’ scoret 88, mens ’Wonder Woman’ fik 76 og ’Deadpool’ 65. På Rotten Tomatoes fik ’Black Panther’ 96%, mens der var 92% til ’Wonder Woman’ og 83% til ’Deadpool’. Så hvis vi skal have en rigtig action-blockbuster nomineret til bedste film, så er det nu. Hvis ikke vi skal vente til der kommer en som scorer 100%. Jeg tvivler dog på at den kommer med, men efterdønningerne fra #OscarSoWhite kan stadig spille ind. Ligeledes kan Rachel Morrison måske bruge filmens popularitet til at blive den første kvinde der bliver nomineret to gange for fotografering.

Boblere

Der er også andre film som helt sikkert skal i betragtning. Det drejer sig om Robert Zemeckis’ ’The Women of Marwen’, Mike Leighs historiske drama ’Peterloo’, Terence Malicks tysksprogede ’Radegund’, Bradley Coopers instruktørdebut ’A Star Is Born’ med Lady Gaga i hovedrollen samt Joel Edgertons anden film som instruktør ’Boy Erased’ med Lucas Hedges, Russell Crowe og Nicole Kidman.

Derudover skal vi også huske på den meget længe ventede ’The Man Who Killed Don Quixote’ fra Terry Gilliam samt den endnu længere ventede ’The Other Side of the Wind’ fra Orson Welles (Ja, Orson Welles).

Desuden holder vi også øje med Martin Scorseses ’The Irishman’, der dog ser ud til først at få premiere i 2019, samt Steven Spielbergs ’The Kidnapping of Edgardo Mortara’ som vi endnu ikke ved hvornår kommer.

Udover disse film har Glenn Close fået meget buzz i ’The Wife’, Maggie Gyllenhaal ligner også en kandidat for ’The Kindergarten Teacher’ sammen med Laura Dern for ’The Tale’, ligesom Joaquin Phoenix og Jonah Hill er kandidater for ’Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot’. Til sidst skal vi nok også regne med en del nomineringer til ’Mary Poppins Returns’ som blandt andre har Meryl Streep på rollelisten. Og så er der vist også en lille film der hedder ‘Solo: A Star Wars Story’ instrueret af ham der fra ‘Happy Days’. Altså Ron Howard.


3 svar til “Alt for tidlig forudsigelse: Oscar 2019 – Bedste film”

  1. […] Der er nok ikke mange der har hørt om en pris kaldet The John C. Reilly Award. Og det er der nok en grund til. Prisen er nemlig ikke en officielt indstiftet pris, men en uofficiel pris der gives til den skuespiller der har været med i flest af de nominerede film i kategorien for bedste film. Dog er der en barriere der hedder at man minimum skal have været med i tre af de nominerede film for at kvalificere sig til prisen. I hele Oscars historie har kun 13 skuespillere kvalificeret sig til prisen, og i alle årene hvor der kun var fem nominerede til bedste film, har kun én skuespiller formået at kvalificere sig, og det var som man måske allerede har gættet John C. Reilly der i 2003 spillede med i ‘Chicago’, ‘The Hours’ og ‘Gangs of New York’. Tidligere i år kunne Michael Stuhlbarg så blive den første siden John C. Reilly til at gøre det samme, da både ‘The Shape of Water’, ‘Call Me By Your Name’ og ‘The Post’ blev nominerede til bedste film. Nederst i artiklen er en liste over de 13 personer der har kvalificeret sig til en John C. Reilly Award, men du kan læse meget mere baggrund og flere tal om prisen i Five Thirty Eights glimrende artikel fra februar, men nu skal vi kigge fremad. For hvad med denne Award Seasons film? Er der skuespillere som har mulighed for at blive den 14. person til at kvalificere sig til The John C. Reilly Award? Hvis du har givet dig tid til at lave en kort analyse af overskriften, så har du nok allerede gættet at svaret er: Ja. Jeg har fundet frem til fire styks, som kunne gå hen og blive nummer 14 på listen. Hvis du vil læse nærmere begrundelser for hvorfor jeg tror på filmene som bedste film nominerede, så kig på mit indlæg med alt for tidlige forudsigelser. […]

  2. […] har i tidligere indlæg nævnt ’Hotel Mumbai’ som en mulig Oscarfilm i år, og derfor glæder jeg mig også til at […]

  3. […] jo indrømme at manden har en pointe. For selvom jeg faktisk havde ’Black Panther’ med i mine alt for tidlige forudsigelser allerede i april, så viste det sig at jeg havde undervurderet filmen ret meget. Det skal heller […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *