Efter nogle uger med et meget hektisk festivalbillede er det så småt på tide at tage en dyb indånding og gøre status inden det begynder at vælte ind med de første nomineringer og kritikerpriser.

Så hvad lærte disse festivaler os egentlig om Award Season? Jeg har i hvert fald lært mindst syv ting: 

1. ‘La La Land’ er favorit

…for nu i hvert fald. Men med en fantastisk modtagelse i både Venedig og Toronto såvel som Telluride, der også overlapper begge festivaler, så må Damien Chazelles musical siges at være hoppet direkte ind i favoritfeltet. Filmen vandt også publikumsprisen i Toronto mens Emma Stone vandt for bedste skuespillerinde i Venedig og med disse i ryggen vil jeg kalde ’La La Land’ for favorit i meget tæt løb med ’Manchester by The Sea’. Netop denne duel kan blive meget interessant at følge, da det er det store brag mod den lille indie. Mange akademimedlemmer kunne måske savne den store Oscarfilm, der tager over 6 statuetter og det kan ’La La Land’ med stor sandsynlighed give dem. Men ’Manchester by the Sea’ har en stor fanbase allerede og vi er meget tidlig i kapløbet, så intet er afgjort endnu.

2. Jóhann Jóhannsson er med i opløbet igen

Det er ikke så tit at komponisten bliver fremhævet som noget af det første i anmeldelser af film. Og især ikke når der er tale om film med stjerner som Amy Adams, Jeremy Renner, Forest Whitaker og med en instruktør som Dennis Villeneuve. Men det er ikke desto mindre hvad der er sket for den islandske komponist med de danske forbindelser, som nu ser ud til at kunne score sin tredje nominering i træk med musikken til ‘Arrival’. Om tredje gang er lykkens gang må tiden vise, men jeg satser på at Jóhann Jóhannsson godt kan begynde at booke fly til LA.

Jeg ville i øvrigt meget gerne have fundet et billede hvor han smiler, men det er åbenbart svært at finde billeder af islændinge der smiler, hvis der ikke er en fodbold involveret.

3. ‘The Light Between Oceans’ er ude

Den ikke bare lugtede af Oscarfilm, den stank langt væk af det. Men i sidste ende viste det sig, at den bare stank. Det var i hvert fald meldingerne fra Venedig og publikum svigtede også filmen både i USA og herhjemme, hvor man skal skynde sig hvis man vil nå at se den. Så der er ikke mange argumenter tilbage for at ‘The Light Between Oceans’ skulle blive en stor Oscarfilm. Filmen er dog ikke helt uden chancer i alle kategorier. Alicia Vikander leverer endnu en stor præstation som også fik store roser blandt kritikere. Filmen kunne også godt score nomineringer for kostumer og scenografi. Men hvis vi overhovedet skal se filmen repræsenteret blandt de nominerede skal man ikke regne med mere end 2-3 nomineringer samlet.

4. Amy Adams bliver nomineret

Fra 1996, hvor Kate Winslet fik sin første nominering var det nærmest bare et spørgsmål om tid før hun ville få en Oscar. Det viste sig at kræve seks nomineringer over 13 år før hun endelig vandt for ’The Reader’ i 2009. Samme år modtog Amy Adams sin anden nominering (for ’Doubt’) og overtog Kate Winslets status, som hende vi venter på skal få en Oscar. I 2017 kan hun modtage sin sjette nominering, blot 11 år efter at hun modtog den første. Med meget roste præstationer i både ’Arrival’ og ’Nocturnal Animals’ ser det i hvert fald ud til at hun vil være blandt de fem nominerede. Som jeg har beskrevet i andre indlæg, så tæller man ikke stemmerne sammen for den enkelte præstation, men for den enkelte skuespiller. Derfor vil alle stemmer for begge præstationer lægges sammen. Og det giver Adams en god chance for en nominering. Spørgsmålet er, hvilken film hun vil blive nomineret for. Mit bud vil lige nu være ’Arrival’, da den har en lidt bredere appel og nok vil blive set af flere. På den anden side er ’Nocturnal Animals’ efter sigende en mere anderledes Amy Adams præstation, hvor hun viser nye sider af sit talent, hvilket bestemt også kan falde i medlemmernes smag.

5. ‘Moonlight’ er det nye ”sorte” håb

Egentlig burde man ikke snakke om ”sorte” film, men med de sidste par års Oscar is so white diskussioner kan man paradoksalt nok ikke lade være. Siden Sundance har ’The Birth of a Nation’ været filmen som helt sikkert ville sikre en masse sorte nominerede, men så kom en historie frem om at instruktør og hovedrolleindehaver Nate Parker var anklaget for voldtægt i sine universitetsdage. Parker blev frikendt, men da journalisterne spurgte ind til sagen under Toronto Film Festival håndterede Parker og filmselskabet det ikke specielt godt. Historien har skabt en masse negativ presse omkring filmen og nogle grupper har varslet boykot af den. Om kritikere og branchefolk kan se forbi dette når der skal uddeles nomineringer må tiden vise, men for nu har det i hvert fald skadet dens momentum.

En film der til gengæld har meget stærkt momentum er ’Moonlight’, som er den anden spillefilm fra instruktør Barry Jenkins. Filmen handler om en sort mands rejse fra barn til voksen i en belastet del af Miami. Filmen har fået store roser og mange kritikere har fremhævet den som en af de bedste film fra Torontos ellers meget omfattende program. ’Moonlight’ tager nok ikke så mange tekniske nomineringer, men ligner lige nu en kandidat til bedste film, manuskript, muligvis instruktør, skuespilpriser og måske klipning. Og selvom den ene af filmens to klippere er hvid, så burde det stadig kunne resultere i en del sorte nominerede fra ’Moonlight’ alene.

6. Pablo Larrain kan have to film med på den røde løber

Chilenske Pablo Larrain er efterhånden blevet et af de hotteste internationale instruktørnavne. Og hans første engelsksprogede film ’Jackie’ trak også mange overskrifter i Toronto. Især Natalie Portmans portræt af Jacqueline Kennedy fik store roser og Portman er sendt ind i Oscarkapløbet med raketfart. Filmens buzz blev ikke mindre af at den blev opkøbt af Fox Searchlight som allerede har givet den en premieredato i december og helt sikkert vil satse stort på filmen, som også sagtens kunne være i spil til en nominering for bedste film.

Men én film er åbenbart ikke nok for Larrain, som også har instrueret Chiles kandidat til bedste udenlandske film ’Neruda’. Filmen som er blevet kaldt en anti-biopic bygget over hændelser i den nobelprisvindende digter Pablo Nerudas liv, blev både vist i Telluride og Toronto og fik meget store roser med på vejen. Selvom filmen ikke har en af de helt store distributører i ryggen skal hypet omkring Larrain nok kunne skabe en smule hype for denne film også. Og skal man tro anmelderne, så har filmen kvaliteterne til at bakke hypet op.

7. Mel Gibson kan endnu

Ti år har han været væk fra instruktørstolen siden ’Apocalypto’ og mange kontroverser har omgivet ham i alle årene. Så det store spørgsmål op mod visningen af ’Hacksaw Ridge’ var, om Mel Gibson stadig kunne lave film. Og det kan han åbenbart. Det siger måske ikke så meget, når dette blot er hans femte film, men det skulle efter sigende være en af hans bedste og den kunne meget vel gå hen og trække nogle nomineringer, som det i øvrigt er sket med tre ud af de fire foregående film. Bedste film tvivler jeg på at den kan snige sig med i, men krigsfilm er altid et godt bud, når der skal nomineres i lydkategorier såvel som kostumer og scenografi.