Så har vi årets Robertnomineringer, som bød på et par overraskelser, men også et par interessante samtalepunkter.

Alle Robertnomineringer kan ses på Filmakademiets hjemmeside.

1. Anders Matthesen er on fire!

Anders Matthesen formåede at skrabe hele seks nomineringer hjem. Fem af dem for ’Ternet Ninja 2’, hvor han blev nomineret til bedste børne- og ungdomsfilm, bedste instruktør, adapterede manuskript, hovedrolle og sang. Derudover blev han nomineret til bedste mandlige birolle i en tv-serie for sin optræden i ’Kamikaze’.  En virkelig imponerende præstation til trods for at han missede en nominering for bedste birolle for sin rolle i ’Marco effekten’.

Om Matthesens seks nomineringer er historisk er svært at sige, da Filmakademiets arkiver er lidt hullede, men jeg mindes ikke at nogen i nyere tid har formået så mange nomineringer på et enkelt år.

2. Marco effekten udeblev

Indtil videre har Afdeling Q-filmene været stensikre på Robert-nomineringer. De fire første film modtog således 46 Robert-nomineringer tilsammen, mens ’Flaskepost fra P’ klarede sig dårligst med sølle 7 nomineringer. Indtil nu. For ’Marco effekten’ må siges at være et Robert-flop med blot tre nomineringer. De to nomineringer er for de knap så prestigefyldte visuelle effekter og sang, mens den tredje er for adapterede manuskript, hvilket er en kategori hvor der var så få tilmeldte, at der kun er tre nominerede.

Tre nomineringer er helt sikkert flot for en film som ’Kandis for livet’ der nok ikke havde forventet så mange. Men for en Afdeling Q-film må det siges at være skuffende.

3. Sabine Hviid kæmper mod sig selv

Der er et par folk der i år kæmper mod sig selv, men ingen mere end scenograf Sabine Hviid, som er nomineret hele tre gange for bedste scenografi. Sabine Hviid er nomineret for ’Skyggen i mit øje’, ’Venuseffekten’ og ’Den næstsidste’. Dog er de to sidste nominerede ’Pagten’ og ’Margrete den første’, så Sabine Hviid er på ingen måde sikker på at vinde sin tredje Robert i år. Dog må man sige at det er meget imponerende at hun har formået at levere tre så forskelligartede præstationer i år. Jeg vil dog tro, at hun har de bedste chancer for ’Skyggen i mit øje’, da den har det mere traditionelle historiske præg.

4. Kønsfordelingen er næsten lige

Vi kommer ikke udenom at snakke kønsfordeling. Og hvis du nu tænker ”hold nu kæft noget woke pis!”, så er det helt OK. Du kan bare springe videre til næste punkt.

Men med den debat der fortsat raser i filmbranchen er det interessant at se at kønsfordelingen ser næsten lige ud. Af de 194 nominerede personer er 55% mænd og 45% kvinder. Tager vi højde for at nogen er nomineret flere gange, så bliver det lidt bedre. Af de i alt 230 nomineringer, er 54% givet til mænd og 46% til kvinder.

Jeg har desværre ikke historiske tal på det her, men ved Oscaruddelingen ligger andelen af kvinder på et godt år på 33%, så 45% må siges at være acceptabelt set i det perspektiv. Det bliver spændende at se om kvinderne kan få overtaget de kommende år.

5. Syv personer er nomineret i både film- og tv- kategorierne

Med tanke på at der kun er seks tv-kategorier, er det ret imponerende at hele syv personer har formået at blive nomineret for både film og tv. Mest imponerende er det, at Peter Bose og Jonas Allen har formået at blive nomineret for bedste spillefilm (Skyggen i mit øje), bedste lange tv-serie (Den som dræber) og bedste korte tv-serie (Forhøret).

Derudover har jeg allerede nævnt Anders Matthesen, men også Christoffer Boe, Simon Bennebjerg, Fannye Leander Bornedal og naturligvis Trine Dyrholm formåede at få nomineringer for både film og tv.

6. Bedste film nominerede står lige

Hele 57 nomineringer kan de fem nominerede til bedste spillefilm præstere, hvilket er det højeste antal siden 2019. Men hvad mere imponerende er, at de alle har minimum 10 nomineringer. Det skal vi tilbage til 2014 for at finde et fortilfælde på.  ’Margrete den første’ ligger i spidsen med 13 nomineringer, hvilket er det laveste antal nomineringer for den mest nominerede film siden 2017, hvor ’Der kommer en dag’ havde 12. I det hele taget er det meget få nomineringer der skiller, hvilket ser ud til at gøre det endnu mere spændende end først antaget.

Det er i øvrigt også værd at nævne at ’Hvor kragerne vender’ fik hele fem skuespilnomineringer. Så var der en ensemble-pris ville den nok have været favorit.