Årets Oscaruddeling var på forhånd blevet kaldt den mest uforudsigelige i mands minde, og det prædikat levede den bestemt op til. Vi har de seneste år set en masse af de hæderkronede Oscarstatistiker blive brudt, og i år var ingen undtagelse. Det skyldes dels det ”nye” stemmesystem i bedste film kategorien (det fylder 10 år i år), men også at akademiet de seneste par år har fået en masse nye medlemmer som har ændret voldsomt på demografien. Så derfor er det på sin plads at se på hvad vi kan lære af årets resultater. Men årets uddeling har også rejst et par nye spørgsmål. Men lad os starte med de fem ting vi lærte.

1. Skuespillernes greb om akademiet løsnes

Skuespillerne har traditionelt set udgjort langt den største gruppe i akademiet, og sådan er det stadig. Men hvor skuespillerne i 2015 udgjorde 18,8% af akademiets medlemmer med producerne som den næststørste gruppe på 7,9%, så udgør skuespillerne i år kun 16,6% af medlemmerne mens den næststørste gruppe er kort og animationsgrenen som udgør 8,4%. Og det kan netop være denne udvikling der har gjort at vi de seneste år har set at SAG (Screen Actors Guild) er blevet mindre pålidelig som værktøj i forudsigelser. I år så vi dels Olivia Colman (The Favourite) vinde uden at have vundet SAG. Noget der kun er sket seks gange siden 1995, hvor SAG for første gang uddelte priser. Regina King (If Beale Street Could Talk) vandt også, men uden at være så meget som nomineret til SAG. Det er der kun to andre der nogensinde har formået.

Kigger vi på den ellers så pålidelige SAG ensemble pris, så er ’Green Book’ den blot tredje film der har vundet bedste film uden at være nomineret til SAG ensemble. Det interessante er, at den anden film der formåede dette var sidste års vinder ’The Shape of Water’. Før den skal vi helt tilbage til ’Braveheart’ i 1996.

2. Der gives ikke længere Oscars for lang og tro tjeneste

I år var der ni nominerede personer, der havde været nomineret minimum fem gange før uden at vinde. Det plejer som regel at kunne flytte lidt sympatistemmer i de større kategorier, mens det som regel ikke spiller den store rolle i lyd og visuelle effekter. Ikke desto mindre er Paul Massey den eneste af de ni der nu kan kalde sig Oscarvinder, og han vandt bedste lydmix for ’Bohemian Rhapsody’. Men både Glenn Close, Amy Adams, Diane Warren (sangskriver), Wes Andersen, Marc Shaiman (komponist), Caleb Deschanel (fotograf), Daniel Sudick (visuelle effekter) og Frank A. Montaño (lydmixer) er stadig medlemmer af klubben. Og klubben har også fået et par nye medlemmer. Mest prominent er Bradley Cooper som nu er på syv nomineringer samlet. Andre nye medlemmer er Nathan Crowley (production design), Peter J. Devlin (lydmix) og Roger Guyett (visuelle effekter). Alle nu med fem nomineringer og nul Oscars.

I den anden ende af spektret gik 10 nominerede ind i dette års Oscar som ubesejrede tidligere år. Heriblandt Rachel Weisz og Sam Rockwell. Kun tre kom ud med deres status som ubesejrede i behold: Mahershala Ali (Green Book) samt Paul Lambert og Ian Hunter som begge stod bag de visuelle effekter til ’First Man’. Alle tre har nu været nomineret to gange og har vundet to Oscars.

3. Flest nomineringer gør dig ikke længere til favorit

Det var engang sådan at den film med flest nomineringer automatisk blev talt som en af de store favoritter til at vinde bedste film. I år var ingen undtagelse da ’Roma’ kom frem som den mest nominerede film (delt med ’The Favourite’). Det har dog ingen hold i virkeligheden længere. For selvom det før 2005 var regelen og ikke undtagelsen at den mest nominerede film vandt bedste film, så er det kun sket fem gange de seneste 15 år. Kigger vi på de seneste 10 år, så har halvdelen af disse vindere også kun vundet 2-3 Oscars samlet, som det også var tilfældet med ’Green Book’ i år. ’Green Book’ var dog exceptionel med sine sølle fem nomineringer, som vi skal tilbage til 2007 (The Departed) for at finde et fortilfælde for.

Det er dog ikke sådan at det slet ikke betyder noget at være den film med flest nomineringer. For kigger vi igen på de seneste 15 år, har 10 af instruktørvinderne repræsenteret den film med flest nomineringer. Så kort sagt vinder filmen med flest nomineringer bedste instruktør, men ikke bedste film.

4. Manglende instruktørnominering er ikke længere en hindring

I forlængelse af det sidste punkt kan vi også konstatere at ’Green Book’ blev den blot femte film nogensinde til at vinde bedste film uden at have en nominering i instruktørkategorien. Den seneste film var dog ’Argo’ i 2013. Men netop årets instruktørnominerede tyder på, at instruktørgrenen om noget er blevet endnu mere snobbede efter den nye medlemstilgang. Men det betyder også at de er endnu mere ude af trit med resten af akademiet, som i år har taget en mere mainstream tilgang til de nominerede. Jeg tror derfor at vi kommer til at se flere bedste film vindere i de kommende år, som mangler instruktørnomineringen.

5. November er kongen

’Green Book’ havde premiere i november, og de seneste 10 år med det nye stemmesystem, har fem af vinderne nu været premieresat i denne måned. Tre har været fra oktober, mens der er en enkelt fra december, og så ’The Hurt Locker’ fra juni. November er også den måned hvor flest bedste film nominerede har været premieresat. 30 stk. er det blevet til indtil videre, skarpt forfulgt af december med 25 og oktober med 13. Men alt dette kan ændre sig til næste år hvor man har flyttet Oscaruddelingen til starten af februar, så godt nok lærte vi lidt om premieremåneder, men kan vi også bruge det fremadrettet?

Et lille fun fact er, at ’Black Panther’ er den film blandt de sidste 10 år bedste film nominerede, der havde den tidligste premieredato. Den havde premiere allerede i februar. Den var også den ene af kun to film der har haft premiere før Oscaruddelingen det foregående år. Den anden var ’Get Out’.

Og så til de to spørgsmål der er opstået:

1. Kan vi ikke længere regne med WGA?

Writers Guild Awards plejer at være en meget god ledetråd til hvem der vinder Oscar. Godt nok er det ikke så tit at begge WGA-vindere også vinder Oscar, men det er kun sket to gange før at ingen af WGA-vinderne også har vundet Oscar. Og det er især interessant når man tænker på at begge Oscarvindere rent faktisk var nomineret til WGA. Det kan selvfølgelig have været et engangstilfælde, men det er noget vi skal være opmærksomme på i de kommende år. For disse regler falder en efter en.

2. Er dette starten på ”spread the wealth æraen”?

I år var blot anden gang siden udvidelsen af bedste film kategorien at alle bedste film nominerede kunne gå hjem med mindst én Oscar. Sidst det skete var i 2015, og før det skal vi tilbage til 2008. Men dengang var der kun fem nominerede i kategorien, så der var det mere normalt. Vi har netop de seneste år set at der ikke har været de store ”sweeps” og derfor ville det være en naturlig udvikling at der kan komme en årrække hvor statuetterne bliver spredt ud over flere film end vi hidtil har set. Det vil uden tvivl gøre Oscargætterierne mere udfordrende de kommende år, men også meget mere spændende. Omvendt så var der færre nominerede film i år, end der plejer at være. Samlet set var der 52 film nomineret i år (inkl. Kortfilm mv.) hvor totalen normalt ligger omkring de 60. Så det har naturligvis også øget chancen for at alle bedste film nominerede kunne tage en pris. Så lad os slå koldt vand i blodet og vente til næste år med rent faktisk at besvare spørgsmålet.