GONY

Der er nok ikke mange der har hørt om en pris kaldet The John C. Reilly Award. Og det er der nok en grund til. Prisen er nemlig ikke en officielt indstiftet pris, men en uofficiel pris der gives til den skuespiller der har været med i flest af de nominerede film i kategorien for bedste film. Dog er der en barriere der hedder at man minimum skal have været med i tre af de nominerede film for at kvalificere sig til prisen. I hele Oscars historie har kun 13 skuespillere kvalificeret sig til prisen, og i alle årene hvor der kun var fem nominerede til bedste film, har kun én skuespiller formået at kvalificere sig, og det var som man måske allerede har gættet John C. Reilly der i 2003 spillede med i ‘Chicago’, ‘The Hours’ og ‘Gangs of New York’. Tidligere i år kunne Michael Stuhlbarg så blive den første siden John C. Reilly til at gøre det samme, da både ‘The Shape of Water’, ‘Call Me By Your Name’ og ‘The Post’ blev nominerede til bedste film. Nederst i artiklen er en liste over de 13 personer der har kvalificeret sig til en John C. Reilly Award, men du kan læse meget mere baggrund og flere tal om prisen i Five Thirty Eights glimrende artikel fra februar, men nu skal vi kigge fremad. For hvad med denne Award Seasons film? Er der skuespillere som har mulighed for at blive den 14. person til at kvalificere sig til The John C. Reilly Award? Hvis du har givet dig tid til at lave en kort analyse af overskriften, så har du nok allerede gættet at svaret er: Ja. Jeg har fundet frem til fire styks, som kunne gå hen og blive nummer 14 på listen. Hvis du vil læse nærmere begrundelser for hvorfor jeg tror på filmene som bedste film nominerede, så kig på mit indlæg med alt for tidlige forudsigelser.

1. Steve Carrell

Steve Carell har efterhånden slået sig fast som en skuespiller der, ligesom John C. Reilly, kan lave de seriøse dramaer såvel som de rablende komedier. Og i år har han haft travlt. Dels kan vi se ham som den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld i ’Backseat’. Filmen forener Carrell med ’The Big Short’ instruktøren Adam McKay, så her er gode chancer for en bedste film nominering. Det samme vil jeg mene der er for Felix Van Goreningens første engelsksprogede film ‘Beautiful Boy’ hvor Carrell spiller en far som skal håndtere sin søns stofmisbrug. Den sidste film der kan sikre Carrell sit hattrick er lidt mere en outsider, men når Robert Zemeckis er instruktør kan man aldrig 100% afskrive filmen. I ‘The Women of Marwen’ spiller Carrell en mand, der efter et overfald med hjerneskade og hukommelsestab til følge forbedre sin tilstand ved at bygge modelbyer. Filmen er baseret på en virkelig historie som også var genstand for den prisvindende dokumentar Marwencol fra 2010.

2. Shea Whigham

Shea Whigham er ikke nødvendigvis et navn som mange kender, men ansigtet kender man nok. På tv siden har han været på rollelisten i blandt andet ’Boardwalk Empire’ og ‘Fargo’, mens han på film har spillet med i ‘The Wolf of Wall Street’, ‘American Hustle’, ‘The Silver Linings Playbook’ samt et par ‘Fast & Furious’ film. Denne liste bliver dog udvidet i løbet af i år, blandt andet med ‘Backseat’ hvor han spiller sammen med Carrell. Men Whigman er også at finde i en anden af årets store biografiske film, nemlig Damien Chazelles stort hypede film om Neil Armstrong – ‘First Man’. Her spiller Whigham Gus Grissom, den blot anden amerikaner i rummet. Disse to film vil, med stor sandsynlighed være med i opløbet om nomineringer, mens den tredje film fra Whigham er væsentlig mere tvivlsom. Det drejer sig om ‘City of Lies’, der er instrueret af Brad Furman, som er manden bag ‘The Lincoln Lawyer’ og senest ‘The Infiltrator’. Det lugter måske ikke lige af Oscar, men med Johnny Depp og Forest Whitaker på rollelisten skal man aldrig sige aldrig.

3. Joe Alwyn

Er man en af de relativt få mennesker der så ‘Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ så kan man måske genkende Joe Alwyn, men ellers er det nok sparsomt hvor mange der nogensinde har hørt om den 27-årige skuespiller. Det bliver der måske lavet om på i løbet af denne Award Season. Han spiller nemlig side om side med Margot Robbie og Saoirse Ronan i årets helt store kostumefilm ‘Mary Queen of Scots’. Filmen er et oplagt emne til en bedste film nominering, og et godt sted at starte på vej mod sit hattrick. En anden film der kunne være en mulig nomineret er ‘Boy Erased’ instrueret af Joel Edgerton og med Lucas Hedges, Nicole Kidman og Russell Crowe på rollelisten. Filmen handler om en homoseksuel dreng der bliver sendt i terapi for at få ændret sin seksualitet. Knap så kontroversielt emne som det har været når vi taler Oscar. Til sidst skal Joe Alwyn satse på endnu et kostumedrama, denne gang af den græske instruktør Yorgos Lanthimos. ‘The Favourite’ foregår i det 18. århundredes England og har prominente navne som Emma Stone og Rachel Weisz på rollelisten. Modsat hans sidste mange film har Lanthimos ikke selv skrevet manuskriptet, og derfor kan det måske være en lidt lettere fordøjelig film end hans tidligere, der trods deres mærkelighed har indbragt to Oscarnomineringer.

4. Adam Driver

Hvis man læser denne blog så kender man sandsynligvis Adam Driver, men ringer navnet alligevel ikke en klokke, så kender man de nye Star Wars film hvor han spiller Kylo Ren (Ham den onde). Der er mange long shots der skal blive til noget før Driver bliver kvalificeret til The John C. Reilly Award, men det er ikke helt umuligt.
Først og fremmest skal Spike Lees ‘BlacKkKlansman’ nomineres. Filmen havde premiere i Cannes og fik en fin modtagelse af anmelderne. Med den rette kampagne, kan den godt snige sig med blandt de nominerede til bedste film. Den næste film der skal snige sig med skal være Terry Gilliams ‘The Man Who Killed Don Quixote’. Filmen havde også premiere i Cannes, men til noget mere lunkne anmeldelser. Samtidig har der været #MeToo snak om Gilliam og de to parametre gør det ret usandsynligt at filmen nomineres. Omvendt er den længe ventet og mange vil nok give den et kig af ren nysgerrighed. Jeg begynder allerede så småt at nedbryde min egen tro på Driver, og det bliver nok ikke bedre når den sidste film håbet skal rettes mod indtil videre går under navnet ‘Untitled Noah Baumbach Project’. Baumbach har været nomineret for manuskriptet til ‘The Squid and The Whale’ men har aldrig instrueret en bedste film nomineret. Dette kunne måske være filmen der ændrer det. Den har i hvert fald indtil videre fået en god Award Season premieredato i slutningen af november. På rollelisten ses også Scarlett Johansson og Laura Dern.

Tidligere vindere af The John C. Reilly Award

1935
Claudette Colbert (Cleopatra, Imitation of Life, It Happened One Night)

1936
Jessie Ralph (Captain Blood, David Copperfield, Les Miserables)
Charles Laughton (Les Miserables, Mutiny on the Bounty, Ruggles of Red Gap)
Ivan F. Simpson (Captain Blood, David Copperfield, Mutiny on the Bounty)

1937
Donald Woods (Anthony Adverse, The Story of Louis Pasteur, A Tale of Two Cities)
Fritz Leiber (Anthony Adverse, The Story of Louis Pasteur, A Tale of Two Cities)

1938
Adolphe Menjou (One Hundred Men and a Girl, Stage Door, A Star Is Born)

1940
Thomas Mitchell (Gone With the Wind, Mr. Smith Goes to Washington, Stagecoach)

1941
Edward Fielding (All This, Kitty Foyle, Rebecca)
Henry Daniell (All This, The Great Dictator, The Philadelphia Story)

1943
Douglas Croft (Kings Row, The Pride of the Yankees, Yankee Doodle Dandy)

2003
John C. Reilly (Chicago, The Hours, Gangs of New York)

2018
Michael Stuhlbarg (Call Me by Your Name, The Post, The Shape of Water)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *