Jeg har efterhånden fulgt med i Oscardækningen i danske medier, og ikke mindst diskuteret Oscar og akademiets beslutninger, med en lang række mennesker i og udenfor filmbranchen. Nogle er filmnørder, nogle er helt almindelige mennesker. Og selvom jeg elsker at diskutere om Oscaruddelingen stadig er relevant og hvad akademiets beslutninger måske siger om filmbranchen og samfundet, så støder jeg ofte på nogle udsagn som jeg virkelig ville ønske kunne dø en hurtig omend smertefuld død. Jeg hører dem både i virkeligheden, og læser dem ofte i kommentarspor på Facebook. Så nu vil jeg gerne én gang for alle mane dem i jorden, så alle der fremadrettet støder på dem bare kan linke til dette indlæg.

Noget af det bliver måske lidt “for dummies” agtigt, men det er også lidt det der er pointen. Og selvom jeg normalt gør hvad jeg kan for at bevare en positiv tone, så kan jeg måske godt komme til at afvige lidt fra dette i nedenstående. Jeg håber I tilgiver mig.

1. Det er altid de forkerte film der vinder

Film er subjektivt, og det er det der gør Award Season og Oscar spændende. Hvis film ikke var subjektivt behøvede vi jo ikke prisuddelingerne. Det kan godt være at DU ikke mener at det er den rigtige film der vinder, men det kan også godt være at DU ikke mener at det er de rigtige folk der regerer landet. Flertallet bestemmer, sådan er det også med Oscar. Vi kan dog sagtens diskutere om akademiets valg repræsenterer filmbranchens smag som helhed og om deres valg siger noget om hvilken slags film der i øjeblikket bliver lavet. Men lad værre med at gøre din subjektive holdning til en objektiv sandhed. Dette gælder i øvrigt også i politik og andre samfundsforhold.
At man ikke er enig i alle akademiets beslutninger er faktisk kun godt, for det giver grundlag for en rigtig god filmdiskussion.

2. Det er useriøst at de kun nominerer mainstreamfilm. Cannes er meget bedre.

Her skal man forstå at Oscar er en akademipris (Ligesom BAFTA, Robert m.fl.), mens Cannes er en filmfestival (Ligesom Berlin, Venedig m.fl.). Der er to afgørende forskelle på hvordan de uddeler priser.

For det første er det amerikanske filmakademis nominerede og vindere udvalgt af akademiets medlemmer, som er en gruppe på ca. 8.000 mennesker. Det sker ved en (relativ) simpel afstemning, ligesom med politiske valg. En filmfestivals priser bliver valgt af en udvalgt jury som typisk består af 3-10 mennesker. Juryen finder vinderne ved at diskutere sig frem til hvem der skal vinde hvilke priser.

Den anden store forskel er, at juryen ved en filmfestival kun kan vælge mellem de film som festivalen har udvalgt til konkurrence, mens akademiet kan vælge mellem alle de film der har været i biografen over det seneste år.

Med det i mente er det klart at et akademis smag bliver en del mere mainstream, for det er de mainstream film flest har set. Og det er de færreste der stemmer på en film de ikke har set. Derudover så bliver mainstreamfilm sjældent udvalgt til konkurrence på filmfestivaler, da det ikke passer til deres profil. Og filmfestivaler er heller ikke sat i verden for at fremme mainstreamfilm.

Når det så er sagt, så er jeg heller ikke helt enig i at akademiet er meget mainstream. Især ikke i de seneste år, men denne fordom stammer nok primært fra 90erne, hvor salgstal i højere grad kunne forudse Oscaruddelingen. Men siden Oscarresultatet beror på en flertalsbeslutning, giver det god mening at film med en mere traditionel fortællestil sejrer, da de mere utraditionelle film har det med at dele vandene. Så det giver faktisk god mening at akademierne og filmfestivalerne (for det meste) ikke vælger de samme film. Selvom der faktisk er en ret stor gruppe guldpalmevindere, som også har været nomineret til en eller flere Oscars.

3. Det er kun amerikanske film der bliver nomineret.

Det er jo også et amerikansk filmakademi, som hylder den amerikanske filmkunst. Så derfor er det nok ikke så underligt. Når det så er sagt, så er der meget få andre akademier rundt om i verden, der nominerer så mange udenlandske film som det amerikanske akademi. Og med de mange nye medlemmer fra hele verden, som akademiet har inviteret, så vil det internationale snit i Oscar nok blive endnu større fremadrettet.

4. Akademiet er så politisk korrekt at det er til at brække sig over

Lad mig først lige dykke ned i begrebet politisk korrekthed, som af en eller anden grund er blevet gjort til noget negativt i vores samfund. Det at være politisk korrekt er at have ønsket om ikke at være et røvhul, og ikke fornærme andre mennesker eller gøre dem fortræd. Selvom det af og til kan kamme over til en overdreven hensyntagen hvor flertallet nok vil sige “slap nu af”, så er det alligevel sigende for vores samfund at ønsket om ikke at være et røvhul anses for værende noget negativt.

Det skulle jeg lige af med.

Men hvis akademiet virkelig er så politisk korrekt, så ville vi ikke have haft #TimeIsUp eller #OscarSoWhite kampagnerne. Vi skal heller ikke længere tilbage end til 2006, hvor der var tale om at ’Brokeback Mountain’ ikke vandt på grund af at den handlede om homoseksuelle. At akademiet nu gør noget for at deres medlemmer skal repræsentere hele samfundet og hele filmbranchen kan da umuligt være overdreven politisk korrekt, men blot sund fornuft. Om de gør det på den rigtige måde, kan vi dog sagtens diskutere.

Bonus: Oscar-komitéen eller Oscar-juryen

Jeg har set disse beskrivelser brugt, både i landsdækkende medier, samt i filmspecifikke medier, og det gør så ondt i øjnene at man burde sagsøge dem for svige og smerte. I punkt to har jeg forklaret forskellen mellem akademiet og en jury/komité, og selvom der bliver brugt komitéer til nogle dele af afstemningsproceduren ved Oscar, så er det meget få kategorier og det er sjældent i forbindelse med de kategorier at akademiet bliver omtalt som en komité. Så kære medier (og andre), lad nu værre med at bruge disse udtryk. Det udstiller blot jeres egen uvidenhed, og det gør så forbandet ondt.