Normalt plejer jeg at gå direkte i seng efter Oscaruddelingen, men med den afslutning skal jeg lige falde ned igen. Jeg har hurtigt samlet tre gode og tre dårlige ting fra årets uddeling. Og jeg synes at vi skal starte i en positiv tone.

 3 Gode

Jimmy Kimmel

Endelig har vi en vært der kan lidt af det samme som Billy Crystal og de andre legendariske Oscarværter. Han formåede at holde stemningen let og afslappet og så var jeg vild med indledningen, som var langt mindre højtidelig end vi plejer at se den. Også selvom det ikke lige var Kimmel der sang, men fedt at han lader en anden tag alt rampelyset i starten af showet. Og så synes jeg at det var dejligt at han fortsatte sin joke med Matt Damon.

Kevin O’Connell vinder

Hvis man har fulgt denne blog, så behøver jeg ikke at forklare hvem Kevin O’Connell er. Men hvis der skulle være nye læsere, så kan jeg forklare at han er en af lydmændene som vandt for ’Hacksaw Ridge’. Indtil i aften var han den nulevende person med flest nomineringer uden at have vundet og det kunne man også høre at mange i salen vidste. Titlen som mest nominerede nulevende person uden en Oscar overtages (vist nok, jeg har ikke dobbelttjekket) af Greg P. Russell som også er lydmand. Han fik sin 17. Nominering i år for ’13 Hours’, indtil den blev taget fra ham blot én dag før uddelingen fordi han brød kampagnereglerne. Det der med at give nogen noget og så tage det fra dem igen er åbenbart årets tema.

Samuel L. Jacksons smoking

Alle ved at det kun er rigtige mænd som kan bære en velour-smoking. Og selvom Samuel L. Jackson var lidt af en tøsedreng og gik med den mere sikre blå velour, så viser det alligevel at mænd i velour er bad ass. Se bare nedenstående. (det er mig til højre)

3 dårlige

The fuck up

Jeg ved ikke hvordan situationen fremadrettet vil blive omtalt, men hvis jeg siger ”The fuck up” er der nok ikke mange der er i tvivl om at jeg taler om udnævnelsen af den forkerte bedste film vinder. En af de nærmeste dage får vi garanteret en længere udredning om hvordan det kunne ske, men indtil da kan vi kun gætte. Som jeg ser det er der to mulige scenarier:

1. Den lette forklaring er at Warren Beatty og Faye Dunaway har fået en forkert kuvert. Men hvordan kan de have fået bedste kvindelige hovedrolle kuverten, når den pris allerede var uddelt? Det kan de fordi der er back up kuverter til alle priser og på en eller anden måde er de to sæt blevet blandet sammen.
2. Det kunne være at der er kommet et forkert papir i den ene af bedste film konvolutterne.

Uanset hvad der er sket, så er det et af de helt store øjeblikke i Oscarhistorien, og det havde det været alligevel, for at ’Moonlight’ vinder over ’La La Land’ er den største overraskelse siden ’Crash’ slog ’Brokeback Mountain’, men det skal jeg nok går lidt mere ind i, i et senere indlæg.

TV2

Normalt ser jeg ikke så meget af den røde løber, men så vidt jeg husker plejer de ikke at snakke ind over interviews. Og slet ikke i den sidste halve time op til showet, hvor det rent faktisk plejer at handle om film. I stedet for at lytte til de folk der var nominerede, tale om de film som det hele handlede om, så skulle vi høre Uffe Buchart og Co. gentage deres kommentarer om make up og pailletter. Bevares, det er også en del af Oscarshowet, men giv os i det mindste den sidste halve time til filmene og ikke 2 minutter som det bogstaveligt talt var tilfældet i år.

Jeg kunne også savne at man tager nogle rigtige Oscareksperter ind i studiet fremfor at prioriterer folk der bare gør sig godt på skærmen. Selvom jeg selvfølgelig gerne lufter den lilla smoking, så er det ikke nødvendigvis det jeg lægger op til. Men der er masser af gode folk som Mads Kjær Larsen og Jacob Ludvigsen fra Soundvenue, Casper Christensen og Brian Iskov fra Filmnørdens Hjørne eller bare gode gamle Søren Høy. Kunne de ikke bare have én af dem i studiet næste gang? Det ville være dejligt.

In Memoriam

Ingen tvivl om at der i de sidste par år har været mange store filmskabere som er døde og tallet vil ikke blive mindre i de kommende år. Men In Memoriam segmentet har de seneste år været meget dødt (undskyld formuleringen). Det er generelt en lang række portrætbilleder, hvor halvdelen af folkene ikke engang er kendt af selv de hårdeste filmnørder. Men vi kender deres arbejde, så hvorfor ikke vise os det? Hvis vi går 10 år tilbage var In Memoriam fyldt med klip og levende billeder og hvis det var en lydmand, så vi nogle af titlerne på de film han havde arbejdet på. Det gav en langt mere levende montage og det gjorde at alle kunne relaterer til disse mennesker på en eller anden måde. Lad os gå tilbage til den form.

[Siden jeg skrev dette, er det sågar kommet frem at dette års In Memoriam segment inkluderede et billede af en person som slet ikke er død. Læs mere om dette hos Variety.]